På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
Imellem Galtcbjeerg og Stoppeshoved på Fyen ligger en lille skov, som kaldes Højehaee og tilhører en gårdmand i Galtebjærg. Her har været bjærgfolk, som har haft huler ned i jorden. En pige, som tjente i gården, kom eu aften sildig ud i haven, der stødte til denne skov, og blev da en skikkelse vaer, som stod henne bag et træ. Pigen tænkte straks, at det...
En mand kom en aften ridende forbi en høj, hvor der boede små nisser, disse havde stort gilde, og højen stod den aften på guldpæle, og de små nisser dandsede nok så lystig både inden i højen og udenfor, og de drak af guldbægere. Manden spurgte nu, om han ikke måtte få lidt at drikke med. Jo, det måtte han jo gjærne, og en lille nisse kom løbende hen og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
En Pige i Herning var sådan plaget af Vand i Kroppen. Så fik hun det Råd, at hun skulde drikke Persillevand, og da hun nu drak det, så kunde Vandet ligefrem drive ud af Benene af hende og rende ned ad dem. Min Kone. Herning.
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« »Har du dem...
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
På en gård i nærheden af Engestofte blev alle hestene sådan plagede om natten, så de om morgenen var halvt døde, eller havde ojnene halvt kradsede ud og kunde ikke bruges. Men da man efter en klog kones råd gravede en levende hest ned midt i stalden, så holdt det op. Fr. L. Gr.
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
Søren Søndergård i Borup havde en fireårs plag, han kunde have fået 1400 daler for. Så megen gjæld havde han netop. Han brød sig endda ikke om at sælge plagen og beholdt den. Men kort efter var han nær ved at gå fra hans gård af armod. 6567. Jokum Kristensen, Sæsing.
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
En kjælling kommer ridende med ulvene. Så møder hun en mand, og da han nu ser koblet, siger han: "Det er endda ikke så få plage, du har." Havde han nu sagt ulve, havde de revet hende ihjel. Hans Fladbirk, Søheden.
På en gård i Vole var man meget ilde plaget af rotter. En dag kom en stakkelsmand til den gård, og han skrev noget op på en seddel, gik så op på loftet og satte seddelen ved en lægte. Så havde man ingen rotter i den gård mere. S. P. Jensen.
