Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
St. Hans aften sættes en røunepind i hørren. Lige sa lang, som pinden var, vilde de have horren. Grønfeld.
Der var eu ejer på Løvenholm, der hed Pind, han dode så pludselig. Alle troede, at den bitte mand havde taget bam, og at der var sten i kisten, da han blev begravet. Jens Tovbro, Lyngby.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
For Madsol. Den syge skal have en til at skjære nogle Pinde for sig, og så skal de hænges i Røg. Dernæst skal han have visse Dråber Skorpionolje ind. Lærer Chr. Christiansen, Molvang. Langeland.
Det traf sig en dag, at en dreng, der gik hjemme hos sin moder, kom ind til en gårdmand xR'ànnehjærg. Konen i huset spurgte ham, om de havde nog6n mælk hjemme. »Jo«, svarede drengen, »vi har mælk nok, kan ske mere end I har.« Det kunde konen ikke rigtig forstå, for huu vidste, at dreugens moder hverken havde ko eller so, og hun spurgte ham derfor om,...
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
