Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Den, der kan vise vand, skal være født i Januar måned. En mand fra Vestbirk, der kaldtes Anders Notler, var brøndgraver tillige, og kunde sige, hvor mange alen der var til vaudet. Lige så mange gange pinden gik om, inden den standsede, ligeså mange alen var der til det. Han viste vand her, og brønden blev gravet efter hans anvisning. Han viste også vand...
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården....
Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter...
På Årup mark vest for præstegården er der en høj, og når de pløjede forbi den høj, kunde hestene somme tider standse lige med ét. Da lugtede de nybagt brød, for bjærgmanden var just ved at bage. Der var en grøn slunk midt i højen, og dér lå en dag en hyrdedreng og horte én råbe inde i højen: "Tag pinden fra, lad Maren dunk\" Da drengen hørte det, turde...
Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
Stenderup, Toftlund, var en pige, som kunde se al ting. Hun var al tid stille og tavs. Der var aldrig så mange samlede, at hun jo skulde ud og se, når hun mærkede uro. Hun vidste al tid, når der skulde et lig fra byen, og så snart en var dod, kunde hun sige, hvor mange vogne der skulde til kirken, og hvem der kjorte og sådan gjore rede for al ting, men...
Pi: kvindeligt anderetykke, skjørt og livstykke (bol) gående tid i ét, Pigebørn har pien hægtet bag til, men voksne kvinder hægter den fortil. Språåpind (spradepind): pind til at pirre op i lyset eller ilden med. Gistne brødet: overstryge det før bagningen med vædelse, der er rørt sammon af mel og vand. Derved bliver det glat og kommer til at se hvidt ud...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Den, som holder barn over dåben, må nøje passe på ikke at holde det i højre arm, når hun går op til funten. Barnet vil i så tilfælde være vendt forkert og vil hele sit liv komme galt af sted. Jutta Jørgensen.
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
Inde i gården her var en lille bitte kringgård med et bitte jorddige om og et par stange i, som kaldtes blegestøtter. Så lå der et par pinde vandret hen ad dem, som kaldtes blegestange. De var jo til at hænge hørgarn på. Udenfor kringgården var møddingen, og den var så dyb så dyb: og langs om med husene var en lille pikning. Bag ved stuehuset var en...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem...
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Når en mand blev borte fra viet, så blev der skåret en skure i tællen. Hver mand havde sin tæW; sådan kaldtes en flad pind med mandens navn på. Når oldermanden gik ud og slog på trommen, havde han hele det knippe tæller med. Kristen Rasmussen, Favsing.
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
Der er et lille Hus i Andslet, hvor der er sat en hel Masse Pinde ind i en Bjælke oppe på Loftet. Der er sat Tandpine hen i de Pinde, og hvis den Bjælke en Gang brænder, så vil hele Byens Folk komme til at klage sig for Tandpine. Fjelstrup S., Haderslev Øster A. Frøken Magdalene Thomsen, Askov.
