Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
Når beboerne øst for Kragelund skulde en rejse ud vester på, sagde de: Vil I med ud tilde vilde? Men når de så kom til Kragelund, blev der sagt: Nej, i skal længere vester ud, I skal til Bording, hvor der kun findes to veje, hvoraf den ene går til fattighuset, og den anden til kirkegården. Der var noget om den tale, og de hjemløse kjæltringer eller...
Niels Skov op kone borte til de hellige, men hun skar dog halsen over på sig selv. De skulde svare aftægt til Lars Gregersen, som en tid havde været skolelærer i Kngesvang, og han døde meget hastig. Konen blev mistamkt for at have kvalt den gamle, men det blev aldrig oplyst, Den dag Niels Skov jordedes, fandtes ringeren Anders Nebel I.alvdod under...
428 Da fjenderne i 1864 rykkede op i Jylland, drev Kragelund og Sinding byer deres kreaturer ind i Vands skov, for at fjenderne ikke skulde tage dem. Da fjenderne var draget bort, var kreaturerne bleven halvvilde i skoven, men værst ble det dog, da mange ikke kunde kjende deres egne kreaturer. J. Jensen, Refshalegárd
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
I en udflyttergård i Vestjylland boede en enke, hvis søn, datter og tjenestefolk en aften gik til dands i en kro el stykke derfra med det lofte til hende, at de nok skulde komme tidlig hjem. Sognefogden kom nu ind i kroen, da dandsen var begyndt, og sagde til de unge, at de nu skulde opføre sig ordentlig. Derefter gik han hjem og trak i en skindtrsje,...
Imens der fra Silkeborg-egnen blev kjørt en stor masse trævarer ud i Vestjylland, var Kragelund et passende bedested, og derfor blev kroen her indrettet, Da der hyppig skete overfald på disse vognmænd, havde de altid en af vognens kjæpstokke til at sidde løs, for at den nemt kunde tages af og bruges til forsvar. Efter Niels Jensen, Balle.
Olo Hammer i Julianehede var en rigtig tyvemeste Han stjal alle hans dage og var en gang sæ villele, at 1 kjørte omkring og stjal. De mistænkte ham tit, og han blev holdt, men lige meget kom der ud af det. En gang han t anholdt, kom politiet fra Kjellerup efter ham, og der skulde lejes en vogn til at kjøre med dem, men arrestforvareren og fuldmægtigen...
Sognefoged Anker i Klosterlund har fortalt, at han i 'kallerunden, der hører til Klosterlund og findes mellem denne gård og Stenholts krat, i hans drengetid har talt tolv hjorte, der gik og græssede. Den gang var her forhen megen eng, men nu er der ingen. Mosset gror op i steden. Stedet har fået navn efter den masse skaller, der om vinteren her fiskedes,...
Anders Ankersen i Stenholt fortæller, at der for 70 år siden var langt mere vildt end nu. Der var i Kragelund sogn kun to jægere af betydning, nemlig ham selv og Søren Andersen i Engesvang. Den første gang jeg var på jagt sammen med min farbroder Niels Andersen i Engesvang, tænkte jeg, det var en farlig karl til at skyde. Vi rejste femten harer, men fik...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
To piger fra Vinderslev sad en hellig tre kongers nat ved midnatstid og sang visen til de hellig tre konger for at få deres tilkommende mand at se. Det skete også. Den ene af pigerne så hendes mand med en pibe i munden, og samme pibe gjenkjendte hun, da hun mødte ham forste gang. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_04_0_00288
En flue i jul kaldes juleflue, og for hver sådan flue man kan finde, skal man få hundrede daler i det kommende år. J. Jensen, Refshale.
Min bedstefader har fortalt, at når der holdtes gjæstebud her på egnen, var det altid skik, at enhver medbragte ske og kniv, som han havde i lommen og efter måltidet atter puttede i den. J. Jensen, Refshalegård.
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
