Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
En gammel væver her ovre i Sabro Bjørnkjær, der før havde været gift, var henne at bejle til en pige, x) Livstykker af læder og lat o: lærred. 2) To kjøbelivstykker og to blå uldne. der lied Rikke, som opholdt sig i Bødkergården. Da han nu kom ind, sagde han: "Kunde du ikke have lyst til at ville gifte dig med mig, Rikke?" Hun svarede: "A véd et missel...
Byhjorden her i Lading hed Kristen Hansen, og konen Bødker-Grete. Han vogtede fårene i efterårstiden, så snart kornet var blevet indhøstet, men om sommeren stod de i tøjr. Så gik han byen igjennem og blæste i et kohorn. Hver dag leverede mændene ham meldmader på omgang, som han fik sig i marken, og til jul fik han af hver mand en sigtekage og et stykke...
Der var en gammel ungkarl, som var gårdejer i Lyby, og han blev 101 år gammel. Han sagde: Når a nu bliver 100 år, så er a missel afe skidtet. Det kom han også. Det var en sær gammel en. Når han så én med støvler på, spurgte han den altid, om den havde været til alters, for han gik aldrig i støvler uden ved den lejlighed. Han havde en gammel karl, der...
I det trebundne skjel, der er imellem Lading, Borum og Sabro, er et sted, som kaldes Stakkelsgraven, og der er jordet en stàkelsmand, som undlivede sig selv i en af de gårde, der den gang kaldtes for Groobakket og ligger på Lading mark. For at han ikke skulde gå igjen, blev han lagt der. Der er altid en grøn tot både sommer og vinter. Jens Peter Smed,...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
Det blev altid omtalt af de gamle, at det var farligt at komme gjennem Voldby Holt ved nattetid. En post skal en gang være bleven overfalden der inde, og Viborg kuskene var bange for at komme der igjennem. Inde på Rojen imellemNorring og Haldum ad Randersvejen frygtede folk alle tider for at færdes om natten, særlig handelsfolk. Skoven der kaldes Norring...
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin. Så siger...
Landevejen fra Århus til Viborg gik forhen forbi Borum Æshøj, og der er endnu en vej, som kaldes den gamle Viborg-vej. For at se vejen om vinteren stod der to pæle ved den som vejvisere, den ene sydost for Fajstrup, og den anden viste op ad Borum bakke og stod neden for Lading. De kaldtes de røde pæle, og der var vel en fjerdingvej imellem dem. Når...
Her på egnen var det også skik, at deres tjenestefolk fik hver en kage til jul, og den bar de så altid hjem til deres forældre, når de en af juledagene var henne at besøge dem. Folkene snakkede jo indbyrdes om det, og man kunde høre en sige: Da fik a skam en god julekage. Det gjaldt om for konerne at give deres folk store kager, for den, der kunde give...
Når træskomanden havde skovvogne til at hente træ for ham, skulde de folges ad en bestemt dag for at hjælpe hinanden at læsse kjøvlerne. Derfor gjorde han et gilde, som kaldtes kjøregilde, og så gjorde han hver mand en dags arbejde for hver kjørsel. Jens Peter Smed, Lading.
Til skagegilder havde de og hinandens piger. Når de havde skaget et par dage, skulde de den sidste aften til at dandse. Ikke mange havde sko, men sa dandsede de jo i træskoene. Der dandsedes i folkenes uderstue (o: kjøkkenet), som var temmelig stor, eller også i kakkelstuen. Karlene dandsede i deres hvide vadmels-undertrøjeærmet med hvid vesteryg, hvide...
Nogle fra Sk]oldelev eller Lading var en nat oppe i Pisselskovenat stjæle træ og havde allerede fået det væltet. Da hørte de et skrig i træerne, der gav gjenlyd i skyerne, og de kjorte med begge deres befordringer i strakt galop hjem. jens peter smed, lading.
Der går en hvid jomfru fra Øksenvad efter Dølbyvad og færdes over vejen ved Trustrup hede. A vilde en aften gå fra Vium op til en gårdmand i Trustrup og kom så forbi Øksen vad. Der blev a vild og gik omkring så længe, til a kom tilbage til samme overkjørsel igjen. A gik nok en gang, men kom atter tilbage. Sådan gik det også tredje gang. Da a fjerde gang...
Der er en hule i Pisselskoven, som kaldes Røverhiden. Kirkedøren for Lading våbenhus har i sin tid ligget til dæk over denne hule. Den var ud af én eneste egeplanke. Jens Peter Smed, Lading.
På Ostergård i Salling skal en jomfru en gang have ligget i med en hund og have fodt to hundehvalpe. Derfor blev hun indmuret i et kammer, der kaldtes, det røde kammer. I det sted i muren var altid en revne, og den kunde aldrig mures efter på nogen navnligste måde. En gartner på gården er en aften kommen om ved den jomfru ude i haven. Hun strøg sig lige...
Der skal have ligget tre jærnbundne kister med en skat ude i Lading sø. Fiskerne har stødt på dem med årerne og skal have prøvet på at trække dem op, men fik dem dog ikke. En gammel fisker i Fajstrup, Mads Givskov, havde en gang fået fat på en af kisterne med et reb og vilde have trukket den op, men fik ikke held af det. jens peter smed, ladinc.
Lading har fået navn af, at der i gamle dage var en ladeplads for skibene, og i Fajstrup var der færgested over vandet. I den lavning, der er sønden for Lading, er der gravet master op af et skib i en mergelgrav. Vesten for Lading sø har der ligget en mølle, sorn kaldtes Gammel-mølle. Det er endnu kjendt, hvor mølledammen har været, og der er dæmninger...
