En halvgammel kone, der boer overfor Butterup kirkegård, forsikrer, at hun hver eneste nat ser lys på Jens Postes grav. En gråhærdet mand påstod: «Det betyder noget, som skal opdages.* Han døde for få år siden. f. D.
Tolstrup på Høstrup havde solgt en hest til min oldefader, assessor Vandborg, og den var rottehalet: men han havde sat nogle lose hår i halen på den, da han skulde levere den, for at fejlen ikke straks skulde opdages. Vandborg tog imod hesten og talte ingen ting om. Næste gang, Tolstrup kom til Kås i besøg, var der over den plads, han plejede at have i...
For over 50 år siden var der 34, 35 beboere her. Jeg kan huske, at der har været over 76 køer her, men kun et par heste, og de blev stjålne bort, så manden, der havde dem, beholdt dem ikke ret længe. Det blev aldrig opdaget, hvor de var blevne af. Det var mest høavl, vi havde, og så lejede vi heste til at drive vor smule avling. Nu har vi kun to køer,...
En pige tjente ovre i Randrup. Så brændte hendes husbonds gård, og så vilde de skylde hende for det. Hun nægtede imidlertid bestemt at have gjort det; hun havde synder nok på sig for det, for hun havde for 20 år siden sat ild på Hem præstegård. Sådan blev den misgjerning opdaget, og hun blev henrettet på Stejlebakkerne her vesten for byen i det sydøstre...
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
Det var ved 1750, da hørte de henne ved en Gård her nordvest i Byen, te det ringede nede i Jorden. Folk blev opmærksomme på det, og det blev ved at ringe en hel Time. Så lod Konen Sønnen grave en Tørv på Stedet for at se efter, om der kunde opdages, hvad det var. Så gav det sig til at kime, og nu blev det sådan ved i to Timer. Det var en Påmindelse om...
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
da.etk.DSnr_04_0_01002
Der boede en Røver i en Hule i Lindet Skov, og han røvede og slog Folk ihjel. De kunde aldrig få fat i ham, eller få opdaget, hvor han havde hans Tilhold. Men omsider opdagede de dog lidt Gangstier ind til Hulen, og så fik de ham fanget.
En Kone blev meget ilde behandlet af sin Mand, og han truede en Dag med at slå hende. Så sagde hun: »Du vil da vel ikke slå mig ihjel, som du gjorde ved Postkarlen.« Det var der nogen, der hørte, og så blev han taget i Forvaring og måtte til sidst bekj ende, at han havde slået en Karl ihjel for 22 År siden. Sådan er det, at en Misgjerning omsider bliver...
Der er en Vildkjåld på den ene af Fruergårdenes Mark i Skåde. Her er en Gang en Frue kjort ned i en Karet med fire Bæster for. Som Børn så vi tit efter i Kjålden, om vi ikke kunde opdage Ferslev S., Fieskum H. Pastor Flensborg, Ferslev. Spor af Kareten. Holme S., Ning H. Egå.
En Aften stod a vesten for mit Hjem i Hvidsted, Tårs, og da kom der to Piger fra Vestergård hvinende og skrigende og sagde, at de så' et Par sorte Heste med en Vogn bag efter dem, men ingen Kusk på, og det rejste ind ad vor Nabomand hans Port. Der blev de henne. Så gik mig og en Karl til hen at se efter det, men der var ingen Ting at opdage. Det stod så...
Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
Min Moder fortalte, at hun som ung Pige tjente som Husjomfru i Hobro. En Aften hørte hun sit Navn blive nævnet uden for Vinduerne. Hun betænkte sig lidt og kunde ikke forstå, hvad det var, men vilde dog gå ud og se, hvem der kaldte på hende. Da hun kom ud, var der ingen Ting at opdage, og så blev hun jo underlig ved det; men der var nu ikke mere ved det...
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
En karl, der tjente på en gård i Ejstrup sogn, gik en aften ind til byen. Da han var kommen et kort stykke vej uden for gården, hørte han noget, der råbte om hjælp nede ved åen. Han løb da der ned, men der var ingen ting at se. Så gik han tilbage igjen og hørte nu tydelig, at én våndede sig og råbte om hjælp. Altså gik han hen til stedet anden gang, men...
En anden gang kom uhrmager Sørensen ene forbi Gjørslev om natten omtrent ved midnat. Da så han nogle på vejen, der gik i kjæde og dandsede sekstur. Han troede først, at det var folk fra gården. Det var fuldmåne og meget lyst. De forsvandt også gjennem leddet ind til marken, da han kom nærmere, og så gik han hen og så efter, men der var intet at opdage....
Der fortælles, at ved Fruerskoven ved Julskov skal en gang to mænd have pløjet om natten for at udvide deres jord. For at vildlede og bortkyse folk, der færdedes på vejen mellem Refsvindinge og Kullerup, og som kunde opdage deres jordtyveri, sagde stadig den ene: "Jeg fryser", og den anden svarede: "Gå til Julskov og varm dig." Men dette klagcråb og svar...
I Brørup præstegård kom der hver aften en skikkelse lige tværs over gården og så ind i hestestalden, gik så ud til den modsatte side og derpå ned til åen til et lille hus, hvor den blev væk. Men idet den gik gjennem stalden, gjorde hestene et forfærdeligt spektakel. Præsten lod flere gange holde vagt for at opdage, hvad det var, men det var ham umuligt...
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
