595 datasets found
Danish Keywords: olie Place of Narration: København
En Nørbo kom en gang ned til fiskelejerne her ved fjorden og spurgte, hvad de tog for sildene. De svarede: “En skilling oliet”. Så spurgte han, om der ikke var bedre kjøb. Da gav de ham én på siden af hovedet. Søreu Krist. Andersen, Hakken, V.-Hassine;.
da.etk.JAT_05_0_00082
Oliet løb rundt i ølkarret, når det var forhekset. H. Krist. Pedersen, Haslum.
da.etk.DS_07_0_00799
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
da.etk.JAT_01_0_00507
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
da.etk.DS_07_0_00801
Jwens jæger rejste i luften med hans hunde, det kunde gnisle og pibe i skyen. Han kom engang om ad en kone, der havde brygget, og så havde hun loppet dorene, for at oliet skulde svales. Så rendte hundene ind og slappede af øwten. Da hun kom fram og vilde røre i den, kunde hun høre sådan en slappen, men ikke se noget, så kunde hun jo nok forstå, det var...
da.etk.DS_02_C_00065
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* — en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen — tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
Kjælderne ved den gamle Bendstrupgård var synlige i Ras Trelles tid. Han ejede gården i min faders ungdom. A har aldrig hørt, der var grave om gården, men kjælderne var meget store og satte op af brændte sten, som siden blev gravede op og brugte i gården. Ras's kone, Sofie, fortalte, at der var en sær uro hvert eneste år ved juletid. Når de bryggede,...
En pige fra Hattens i Mejrup havde en ældre søster, som længe havde ligget syg og nu lige var død. Så havde hun også en yngre broder, og da de nu en dag var alene hjemme, gik de ud i spisekammeret for at få noget at spise, men da de lige havde fået tappen vreden om på 61tonden for at tappe ol, hører de en sær bragen inde i stuen, som om en dor blev slået...
da.etk.DS_02_H_00408
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage...
da.etk.JAH_01_0_00051
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
da.etk.JAT_06_0_01246
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
da.etk.JAT_06_0_00742
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
da.etk.JAT_05_0_00037
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: “Det er...
da.etk.JAT_04_0_00064
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker — Hør du, som vi bede. — og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
da.etk.JAT_04_0_00031
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01672