Kjælderne ved den gamle Bendstrupgård var synlige i Ras Trelles tid. Han ejede gården i min faders ungdom. A har aldrig hørt, der var grave om gården, men kjælderne var meget store og satte op af brændte sten, som siden blev gravede op og brugte i gården. Ras's kone, Sofie, fortalte, at der var en sær uro hvert eneste år ved juletid. Når de bryggede,...
En Nørbo kom en gang ned til fiskelejerne her ved fjorden og spurgte, hvad de tog for sildene. De svarede: En skilling oliet. Så spurgte han, om der ikke var bedre kjøb. Da gav de ham én på siden af hovedet. Søreu Krist. Andersen, Hakken, V.-Hassine;.
da.etk.JAT_05_0_00082
Oliet løb rundt i ølkarret, når det var forhekset. H. Krist. Pedersen, Haslum.
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig. Det skal du ikke klage dig for, siger min...
Nede ved Skjelbækken imellem Bendstrup og Termestrup der skal sidde en Kone og spinde. Rasmus Thomsen, Hvilsager.
da.etk.DSnr_01_0_00195
En kone i Oster-Alling fortalte, at en gang hun var ved at bage, kom der en Nordmand og bad om en almisse. Ja, hun havde ikke godt stunder, for de skulde lige til at have brødet i ovnen; men han kunde komme igjen, når han havde været om byen. Ja, da kunde han missel låne hende stunder, og så gik han. Straks efter gav konen og datteren sig til at dandse,...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
Pinden på Løvenholm havde også akkorderet med den Slemme, men havde det på den betingelse, at hvis der kom regn lige før han døde, om det så var ikke mere end nogle regndråber, skulde han ikke høre ham til og kunde blive salig. Den dag han lå og skulde dø, var det et pænt solskinsvejr. Så skulde de reude ud hvert øjeblik og se, om det ikke vilde regne....
Povl Behr ejede Skafføgård. Da han lå på sin sygeseng, kom der en sort hund og sad i hovedet af sengen. Han havde nemlig givet sig hen til Fandeu og vidste jo, når tiden var udløben. Så lod han sende bud efter syv præster, de skulde komme og redde ham. Men de kunde ikke komme ind. Endelig kom præsten i Mørke, hr. Henne. De andre havde rygget dem baglænds...
Tre mænd fra Avning var komne i tanker om at ville op og grave i den melder Porsbakke, der ligger lidt til nordost for kirken, for at tinde guld i den. Den ene af dem var nu sådan et fjols, og de andre formanede ham til, at han endelig ikke måtte snakke. Da klokken blev 12, begyndte de at grave. Endelig kom de til noget, men i det samme begyndte den mand...
I den ene gård i Ovstrup var der en sten nede i kjælderen, som der altid var blod på, og det kunde de aldrig få af. Her har en gang boet en konge, som byggede Vester-Alling kirke. Samtidig boede en anden konge i en gård på Vester-Alling mark, han lovede den første, at han aldrig skulde få kirken at se fuldfærdig. Da den var færdig, og han vilde hen at se...
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
Jwens jæger rejste i luften med hans hunde, det kunde gnisle og pibe i skyen. Han kom engang om ad en kone, der havde brygget, og så havde hun loppet dorene, for at oliet skulde svales. Så rendte hundene ind og slappede af øwten. Da hun kom fram og vilde røre i den, kunde hun høre sådan en slappen, men ikke se noget, så kunde hun jo nok forstå, det var...
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
En pige fra Hattens i Mejrup havde en ældre søster, som længe havde ligget syg og nu lige var død. Så havde hun også en yngre broder, og da de nu en dag var alene hjemme, gik de ud i spisekammeret for at få noget at spise, men da de lige havde fået tappen vreden om på 61tonden for at tappe ol, hører de en sær bragen inde i stuen, som om en dor blev slået...
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage...