En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
En mand i Orum blev enkemand, og da han forgjæves havde bejlet til en rig pige i Holstebro-egnen og til øn enke i Sønder herred, slog han sig til ro og tænkte, at nu kunde de komme og fri til ham. En tid efter modtog han et tilbud fra en mand i sognet, der havde en datter. Hun havde rigtignok et par børn, men de var tæt ved konfirmationsalderen, og...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
