Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Min Moder er nu 90 År d. 20de Maj, og hun har fortalt os Børn så meget. Vi sad altid inde ved hende og kom aldrig ud at lege med andre Børn, for der var ingen. Vort Hus ligger jo så afsides, og der kommer sjælden nogen ud til os. Når vi Børn hørte noget tude ude, så sagde vi til Moder: »Er det ikke Kasper Jæjer.« »Nej,« sagde hun, »det er Uglen.« Moder...
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
I Fensmark ved Næstved ligger Dragehøjgård, som har fået sit Navn efter en Høj, Dragehøj, som har ligget nær ved Gården, men nu er sløjfet. I den Høj havde de underjordiske deres Tilhold. En Gang skulde de have en stor Festlighed, for deres Konges Datter skulde giftes med en anden Bjærgkonges Søn. Da de nu manglede de fornødne Sager til Gjæstebudet, bad...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
