De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
En karl i Nielstrup havde nogle skillinger, og så vilde gehejmeråd Huitfeld, at han skulde tage mod en ode gård i Estrup. Det vilde han ikke, men så truede herren ham med, at han skulde være gevoren soldat, for det var i den tid, de havde den slags. Så blev han nødt til at tage den, men han var helt elendig over det. Da han i samme tid var til en...
da.etk.JAH_02_0_00327
En fjerdingvej fra Hinds els ude på lieden vest for vejen, der går fra Styvel til herregården, ligger Stoimshøj. Derved var i gi. dage bygget en tiendelade, hvoraf endnu et lille hus. som ligger ved vejen, skal være en levning. Herremanden på Hindsels (Breinholt) var noget stræng af sig, men da bønderne fra Odby og Lyngs, som skulde yde tiendekorn til...
Der gik en blå Jomfru på Bækmark. Så en Aften, Karlene sad og spilte Kjærestespil, var der en Karl, der ingen Kjæreste havde. Men så siger han: »Ja det er ingen Sag, a kan tage æ blå Jomfru.« Hun blev så sat på Spil, og han vandt hende også. Men hen på Aftenen, da de vilde gå ud og fodre Hestene, da kom den blå Jomfru, og hun op i Luften med ham og...
I et Skovfogedhus i Nebbelunde var de nødt til at have Lys hele Natten, ellers kunde de ingen Ro have. Der faldt noget ned over Sengen, hvor de lå, og de hørte ligesom et lille Barn græde inde ved dem ved Sengen eller under den. Der blev så sendt Bud efter Præsten i Horslunde, og han kom, men der kom ikke noget ud af det, for når der var Lys, så hørte de...
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
Min Mand og jeg skulde ud til Maribo i Besøg, men>i kunde ikke godt komme af Sted, da Svinene fra Skjelstofte vilde gå ind og ødelægge vor Have, og jeg var da nødt til at holde Vagt over den hele Tiden. Vi bad begge to Vorherre om, at han vilde beskytte Haven for os. Børnene, der boede rundt omkring os, vilde også gå og gjøre Fortræd, så jeg turde...
Der er en Høj østen for Hjørring, lige norden for den østre Plantage, den kaldes Femhøj. Den var der Bjærgtrolde i, og Folk så mange Gange om Aftenen, at Højen stod på en 6, 8 Støtter, og Troldene de dandsede derinde. Så kommer en af deher Bjærgfolk til at snakke med en Mand fra Hjørring en Aften og siger til ham: »I Morgen flytter vi.« »Hvad for...
En gang var der en heks, som stjal et stykke lærred fra en klog mand. Dog denne opdagede snart tyvekvinden og nødte hende til at bære det tilbage igjen. Men heksen plagede imidlertid manden således, at blod og sved trillede ned ad ham. Damanden mærkede dette, blev han først rigtig vred, og for ret at hævne sig lod han hende gå tværs over en stor...
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
Midt imellem Hbjbjærg og Tange byer er på Søren Peter Revls mark en bakke. Om denne siges: Når man om natten klokken tolv kommer på denne bakke, er der en mand, der pløjer med et par hovedløse heste, og man er da nødt til at pløje tre omgange for manden, før man kan slippe derfra. carl bjerregård.
I Smørum-Ovre boede et par folk, hvis datter blev gift, men den gamle mand kunde ikke lide svigersønnen. De unge folk boede ikke der, men da den gamle mand kort efter døde, flyttede de hjem til enken. Nu kom den gamle hver nat hjem og tog sengklæderne fra svigersønnen og rev ham ud af sengen. Han nødtes da til at lægge sig ud i laden for at få ro, men...
I Rønningsøgårds sø skal der efter gammel tale være nedsænket en kiste med en stor skat i. En gang satte nogle folk sig for at udtørre søen, da de nok vilde have fat i skatten. Til den ende begyndte de at grave en bred og dyb rende ind igjennem en stor bakke, der lå ved søen. Men da de havde gravet et godt stykke, så de til deres store forfærdelse, at...
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
Den gang Finderup kirke skulde bygges, så kunde bønderne, som skulde bygge hende, og så munkene fra Anders-skov ikke komme til ens om, hvor hun skulde stå. Bønderne de kjørte alting til og begyndte at bygge på kirken på et sted på Høng mark. Men munkene rev det ned efterhånds, for de vilde have, at hun skulde stå, hvor hun nu står, for så havde de ikke...
Der var en mand, som fandt en æske, da han gik på vejen. Han lukte op, og Fanden sprang ud. Nu nødte manden ham til enten at springe i æsken igjen eller også samle vinden i visse minutter i hele verden. Så floj han og foer hen i de fire verdensdele, men så var minutterne forbi, inden han nåede den femte, og derfor måtte han i æsken igjen. Af den grund er...
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
I Nimtoft er nogle høje, som kaldes Søhøjene. Mølleren i sognet vilde ud at grave i en af dem, for han troede, der var en skat, og han begyndte på arbejdet, men så kom der en hund til ham, som viste tænder, ihvordan han vendte sig, og han kunde ikke gjenne den væk. Han lod sig dog ikke anfægte af det og blev lige godt ved at grave. Da skred jorden sammen...
Den nys bortdøde Frann-skrædder, der troede om sig selv, at han kunde mane rotter bort ved læsning, havde en krøbbels, forstandssvag dreng. Det er velbekjendt, at skrædderen nødte ham til at anråbe troldfolket i Maglehøj, der ligger lige over for Tudse skole, om penge. Det skete med de tre gange gjentagne ord, der fremsagdes i skrædderens overværelse:...
