Henrik Kullerup kom en Aften kjørende om ved Ring Kirke. Da så han, der stod to Benrade inde på Kirkegården og sloges, lige til Knoklerne de raslede. Det gik vældig løs med Slagsmålet, og han holdt så stille og så på dem. Han kunde kjende dem begge to, da de havde været levende i hans Tid, og den ene hed Søren Pertou. Da han havde set på det lidt, holder...
Her er et temmelig stort Bjærg tæt sønden Byen, hvoraf Todbjærg nok har sit Navn. I gamle Dage skal derpå have stået et højt Tårn, hvorefter Byen nævnes før at være kaldet Tårnbjærg. Samme Tårn siges og at have været de sejlende til Underretning. Todbjærg synes det og at kunne kaldes, fordi det todder (hindrer) de Rejsende. Nicolaj Isenfeld, Todbjærg.
Vejen, som går på tværs af Holm Hule, udgik fra den nuværende Løjt-Sønderskovvej og forbandt denne Vej ved Vejen, der går fra Barsmark til Løjt. Samme Vej er først nedlagt i dette Århundrede. En lang smal Løkke, som kaldes Gyden, har udgjort et Stykke af nævnte Vejstrækning. J. H. Riis, Barsmark. Lojt S., Åbenrå A.
I den sydlige Del af Løjt Kirkeby på det Sted, hvor den store Præstegård er beliggende, lå i Følge Sagnet et Kloster. Denne Bydel nævnes endnu med Navnet Kloster. I forrige Århundredes Begyndelse fandtes her endnu Murlevninger i Jorden, som måske hidrørte fra Klosteret. J. H. Riis, Barsmark. Løjt S., Åbenrå A.
Kammerjunker Voss lod både Uld og Tvensirup Kirker brække ned. Hans Datter var gift med Præsten i Odder, der havde tre Kirker at præke i, og så blev de to brækket ned, for at han kunde få det noget mere mageligt. Alteret fra Tvenstrup Kirke står endnu i Odder Kirke. I min Drengetid stod Kirkegårdsdigerne ved Oldrup Og Uld endnu. Væver Jens Krist....
Da Åsum Kirke skulde bygges, kunde Bymændene ikke blive enige om, hvor den skulde være. De kom i stort Skjænderi på Stævnen. Da med ét ser de på den Banke, hvor Kirken nu ligger, en hvid Hest, og så forstod de, hvad Meningen var, og Kirken blev bygget der. Men den hvide Hest holder stadig til ved Kirken, og når nogen skal dø, viser den sig. Der nævnes...
En gammel Kone i Hejnsvig, Birret Kræmmer, sagde til en Mand der ovre, som hed Hans Kristian, te der skulde blive 5 Vogne til hans Kones Begravelse, og hun nævnede ham også, hvem der skulde kjøre med Liget. Det vilde han så gjøre til Løgn, og så siger han nogle andre til, men så blev det sådan et glat Føre, te de kunde ikke kjøre, dem, der nu var bestemt...
Jeg havde en Søster, der hed Matilde Buchholdt, og da hun var halvtolvte År, var hun og min Broder en Aften ene hjemme, vore Forældre var gåede hen til en Koncert. De boede i Haderslev. Hun var gået i Seng og falden i Søvn, men min Broder var endnu oppe. Da vågner hun hen på Aftenen og giver sig til at græde og siger til min Broder: »Hvordan kan det...
En af vore Nabokoner, Maren Berger, hun hørte en Nat, de sang Salmer i hendes Hus, og hun kunde også høre, hvad Salme det var, Så troede hun, at det var i den anden Lejlighed i Huset, for der boede to Familier i det, og hun spurgte ad om Monningen, hvad de sang Salmer for der inde midt om Natten. Ja, de havde jo ikke sunget, svarte de. Men hun blev ved...
I min første ungdom blev en seddel funden i en stervbo og læst i skifteretten. Den døde besvor ormene at ikke æde af bendes kjød, forend efter en vis tid, som jeg for forargelses skyld vil ikke nævne. j. b.
Pigen i præstegården i Randum stod og kjærnede. Så kom hun ind til madammen og klagede over, at der vilde ingen smør blive. Da madammen så spurgte hende, hvordan det kunde være, svarede hun, at det måtte være, fordi Oves kone havde været inde at se på kjærnen. Samme kone havde en vante-tommelfinger hængende i himmelen på sin seng, og når hun malkede den...
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
En mand skyldte en anden mands kone for at være en heks. Så vilde den mand have hans kone gjort ren og lod den anden mand og hans kone stævne. Da de nu kom for retten, kom der en hund og skrabte på døren. Ingen vilde lukke op for den, men så sagde Anders Allehånde: "Vil I ent loppe, så vil a", og så loppede han døren. Da kom hunden ind, og så bad Anders...
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
De måtte ikke nævne rotter og mus og lopper og lus om julen. Det kaldtes da utøw. Jeg troer nok, der var et særligt navn for det store utøw, men de to navne kan jeg ikke huske. Vesterbølle.
Om den i »Skattegraveren« IV., nr. 557 nævnte smedekone i Ii/rstrup ved Kristiansfeldt har en gammel kone her i byen fortalt, at hun helbredede mange og befattede sig med alt muligt. Hun havde Cyprianus, hvori stod skrevet med nibnneskens blod, og den, der havde den, stod i ledtog med den Slemme. Bogen var gået i arv i familien, men smedekonen var kjed...
En låge til Dallundsgårds have står altid åben. Søndersø ungdom var 1860 der nede en nat, og med ét så de et stort menneske i hvidt linned og med et par umådelig store træsko på komme gående hen over vejen og smak med nævnte låge, så det klask efter. Ungdommen afsted til Søndersø så hurtig som de kunde. Ikke bedre gik det Stensby ungdom 1887. Da de en...
På Gråsand mark her i Haderup sogn skal til sine tider være set et gjenfærd, som går og pløjer ved nattetid. Det er en mand, som, mens han levede, havde pløjet skjellet for nær og derved forurettet sin nabo, og til straf derfor må han så efter døden gå og pløje tilbage, hvad han i livet havde tilvendt sig på nævnte måde. Sker det, at en eller anden...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
