Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
På Mors kjender man kun til hekseiidt til Troms kirke. Sådan har vi altid hørt de gamle fortælle. To karle på Testrup bøjskole. Over hele Jylland træfter man al tid hos de gamle Troms kirke som samlingsstedet. Jeg har afhørt mangfoldige og har aldrig hørt Bloksbjærg eller Hekkenfeldt nævne uden hos yngre mennesker. E. T. K.
Der har fartes noget skrås over den lavning ned ad Havdal og så ud ad præstens kjær. A og min kone kom gående der en nat mellem tolv og ét lige i den tid, det kom, og så stødte det på os og foer ind imellem benene af os og skilte os ad. Det var gloende rødt og skreg eller skræbte ligesom en hare, og så foer det videre i den retning, a før nævnede. Vi...
En mand ved navn Kristen Thøgersen af Nibe kjørte som fragtmand fra Nibe til Ålborg et par gange om ugen, men en aften sildig, da han kom fra sidst nævnte by, havende en del folk på vognen, og var kommen i nærheden af Skindbjærg hule, en halv mil nordost for Nibe, blev hestene bange, uden at kusken mærkede til nogen ting, og da han nu skulde til at kjøre...
I St.-Knuds kirke i Odense er der fordum sket et mirakel. En sognepræst døde derved i forrige seculo, og straks blev kirken ganske ly, det vægterne på gaden remarquerede, og dette blev holdt for et bevis om hans store helligdom. Præstens navn var Jens Zeuthen, og det nævnes i hans gravskrift. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_01081
Kanalen nord for Kanhave skal være gravet af de Svenske, da deres flåde en gang var bleven indesluttet af de Danske. De gravede så den nævnte kanal, bullede den op og slæbte deres skibe gjennem den. På den måde slap de fri. Dette er fortalt af en gi. Nordbyer, hvis bedstefader havde været med til at opgrave det tommer, hvormed kanalen havde været hullet....
I svenskekrigens tid skal en bob Svenskere af en vejviser være blevne viste ud i en større mose i Malt sogn i Ribe amt, hvor de alle druknede. Noget sandt er der vist i dette sagn, da man indtil de seneste tider bar fundet forskjellige ting i mosen, der kan have været brugt af rytteri. Sagnet siger, at den mand, der vildledede Svenskerne, var en...
da.etk.DS_04_0_00422
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
Om Låsby siger man, at den har fået sit navn deraf, at den i Frode Fredegods dage var den eneste by i landet, hvor man havde lov at låse af for sine sager, grundet på, at den var naboby til Galten (Tyvegalten), der ikke må forveksles med Galten ved Randers. I dette her nævnte Galten var der for en menneskealder siden en stor mestertyv, som har gjort sig...
I Sandbjærg storskov er der et hjørne, som folk kalder Troldehjørnet. For mange år siden boede en musikanten i Sostrupskov, og en aften han vilde gå hjem, gik han gjennem skoven, men blev vild og kunde ikke finde ud. Så sagde han: "Da skulde Satan ha' et." Straks stod han for ham, og musikanteren skulde have været med, men slap dog den gang, imod ikke at...
Apsis ved Olgod kirke er opfort af en mand, som en gang nær var omkommen i en oversvømmelse. Han var redet vild ved nattetid, og inden han tænkte på, red han ikke længere på jorden, men hesten svommede under ham. Lovede så Vorherre, at hvis han vilde bevare ham, skulde han o s. v. Mistede sin hest, fordi han ikke havde nævnt den. (Sml- røversagnet fra...
I Kandeviip, IIa?istcd sogn, tjente en karl og en dreng tilsammen. Drengen var fra Hansted og bad karlen folge med ham hjem en aften, han turde ikke gå ene. Som de nu går hen ad en markvej, og knægten går lige frem midt hen ad vejen, men karlen ved siden, siger denne: «Kom her over!» Men ban blev ved at gå. Så faldt han af og til. Endelig kom de til hans...
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
En kone sagde til nabokonen: Hvad skal jert barn hedde? Ja, det havde de da ikke bestemt endnu. Da er det ellers på tide, for det skal jo dobes i morgen. Ja, I finder nok på et navn. Det 6kal da ikke hedde Frederik, for det navn har Vorherre mærket for jer. I har jo haft én, der har haft det navn. Ja, mon det kan gjøre noget? I har jo én, der...
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
