I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
Min fader fulgtes med en mand fra Harboore hen ad en vej. På én gang trak manden ham til side. Da de så havde gået lidt, sagde han: «Så du ingeu ting?» «Nej.» Så fortalte han, at de var komne forbi en brudeskare, og han kunde sige, hvem der skulde have bryllup, og hvor mange vogne der var, og han nævnte flere personer, der var med. Min fader lagde...
Over Hinnerup å var der for et halvt hundrede år siden ingen bro, men alligevel kunde man komme over åen om natten. Der gik da et stort sort øg ved åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde være, men nævnede én af dem Vorherres navn, faldt de alle i åen. Jens Pedersen, Otting.
I borgmester Ræders dage kom en pige i forhør hos ham, hun skulde nævne faderen til sit barn, og hun nævnede 1, 2, 3, 4, 5, 6, som havde været ved hende. 6, sagde borgmesteren med høj rost. Ja, De kan også skrive Deres fuldmægtig! Min fuldmægtig; ja så skal de også komme til at betale alle sammen, og på den måde fik hun alimentationsbidrag af 6...
da.etk.JAH_05_0_00315
En mose, som findes sydvest for Charlottenlund og kaldes Droslund, har en gang været eng og omgivet af den da langt større Vands skov. I et dokument fra 1801 om jordernes udstykning omtales en høvej til nævnte Droslund. >. 1., refsh.
En mand i Gudhjem gik op på Lensbergegården en aften og havde sin lille søn med sig. Da de kom til et hus tæt ved stranden, blev det skinnende lyst, og de fså en mængde små underjordiske børn lege på gaden. De nævnte sønnen ved navn og vilde, han skulde komme og lege med dem. Drengen vilde også have været af sted, men det lykkedes dog faderen at holde...
da.etk.DS_01_0_00033
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Som særdeles afvigende fra hinanden i sæder, skikke, klædedragt m. m. nævnes tvende nabosogne Ljunge og Tjustrup. Afvigelsen er i nogle henseender så stor, at man ved at komme fra det ene i det andet sogn skulde tro sig henflyttet i en anden provinds. Oldn. ark. Frederikskilde 1843. P. N. Nyegård.
Tolstrup på Høstrup havde solgt en hest til min oldefader, assessor Vandborg, og den var rottehalet: men han havde sat nogle lose hår i halen på den, da han skulde levere den, for at fejlen ikke straks skulde opdages. Vandborg tog imod hesten og talte ingen ting om. Næste gang, Tolstrup kom til Kås i besøg, var der over den plads, han plejede at have i...
På juleaften må hundene kun kaldes sekke og ikke nævnes ved deres navn. Man må heller ikke nævne rotter, mus, ræve og lignende dyr ved deres rigtige navn, for gjør man dot, får man mange af dem næste år.
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
En tirsdag eller fredag er de heldigste dage for et tyende at flytte i tjeneste, ti den. der flytter en af de nævnte dage, kan vente at beholde sin tjeneste i flere år. N. Kr. P., Gr.
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
En Sømand kom ind i en Kroer i et fremmed Land. Da Kroermanden nævnte ham ved Navn, undrede han sig over, hvordan det kunde være. Jo, så forklarede Kroermanden, at om Sommeren var han Stork, og om Vinteren Kroermand, og som Stork havde han boet oppe på hans Faders Hus. Peder Simonsen, Sørup.
Når en var Varulv, og de nævnede ham ved det rigtige Navn, stod han der for ved dem. En Nabomand vilde rive et Føl ihjel, og så fik en anden ham til at stå der. Jokum Kristensen, Sæsing.
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
På Mors kjender man kun til hekseiidt til Troms kirke. Sådan har vi altid hørt de gamle fortælle. To karle på Testrup bøjskole. Over hele Jylland træfter man al tid hos de gamle Troms kirke som samlingsstedet. Jeg har afhørt mangfoldige og har aldrig hørt Bloksbjærg eller Hekkenfeldt nævne uden hos yngre mennesker. E. T. K.
