En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev så bange, da deher Hunde kom ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han så ned på en hel Del Rakkere, som lå der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde...
En kan gjøre Kors oven over sit Korn, men en kan ikke gjøre Kors neden under det, derfor kan Nisserne tage det. Søren Andersen, Giver.
da.etk.DSnr_02_B_00137
I Års var der en Skifting, det var vist i Niels Smeds Gård, og det var før min Tid. Han græd hele Tiden, så kunde det være det samme, hvordan det gik til. Nu var der en fremmed Kone, der rådede Konen i Gården, hun skulde koge en spæd Gris hel og holden og sætte på Bordet til ham og så kalde den en Pølse. Han spurgte jo ad, hvad det var, hun der kom med,...
I Skivum blev et Barn henne før Høstens Tid. De fandt Klæderne af det om Høsten nede i en Sig, de kalder Ungkarlsig, den ligger et bitte Korn østen og norden for Byen. Der lå Klæderne, men Barnet fandt de aldrig. De troede, det var taget af Bjærgfolk. En gammel Mand har fortalt det kanske efter hans Fader, og han efter hans Fader igjen. Søren Andersen,...
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
En Mand red en Dag til Nibe. På Vejen kom han forbi en Høj, og den boede der Bjærgfolk i. De blev gale over den Allarm, han gjorde, idet han red forbi, og vilde hævne sig på ham, når han kom tilbage. De havde et Kvindfolk inde ved dem, som de en Gang havde fanget, og hende tvang de til, da han kom igjen, at gå ud og række ham et Bæger med Vin, hvori der...
I Skivum. var der en Gang så overbeladt med Nisser og Bjærgfolk. Der var et Bryllup, og så kom de der og åd Maden af Tallerkenerne og s . . . i dem i Stedet. Søren Andersen, Bravlstrup.
En Gang var en Karl fra Skivum ude i Heden at grave Tørv, og så lagde han sig for at hvile sig lidt, inden han skulde hjem og have hans Onden, på en Høj, der hed Rytterhøjen, for det der ved Siden af en Gang havde været Mønstringsplads. Så hørte han, de sagde der nede: »Tag mig min Bøøhat, tag mig min Bøøhat.« Karlen sagde så: »Tag også mig min Bøøhat.«...
En Mand fra Giver var kjørende til Nibe. Den Gang var der ikke andet end sådan gamle Hedeveje. Den Gang han så kjørte hjem om Aftenen, da kommer han forbi Ottibakken norden for Skivum, der nede ved Skivum Sande. Der kommer én rendende ud af Højen med en rød Lue på og råber til ham: »Vil du ikke gå op til Skjelbuund og sige Atus, te Batus er død.« Han...
Flere Gange har Folk i Giver mødt Bjærgfolk. En Mand mødte en af dem en Aften og spurgte ham, hvem han var. Han fik den Besked: »De ær Skjælbuund, a vild nier å ha Åtte mæ mæ, vi sku te Sobjærre, dær æ Bassel i Awten.« Skjelhøj ligger i Skivum Hede syd for Byen, og Ottebanken er i Skivum Bakker norden for. Men hvor Sobjærg er, vides ikke. Søren Andersen,...
Min Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da så hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue på. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da så hun, at han så så grim ud i Ansigtet, og så kunde hun forstå, at det var en Dværg. (Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
Børnene må ikke kysse hverandre, forend de kan tale, ellers lærer de ikke at tale tydelig. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00808
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
At lade sit vand over fingrene forårsager lykke. NB. over den lille finger på den venstre hånd: i styrke.
Blasii dag tør fiskerne ikke nævne, ti ellers kommer der mange stormvinde.
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
Det traf sig ved en barnedåb i Randers, at gudmoderen på præstens, mester Michel Fosies bud: Nævner barnet! begyndte: Emilie Susanne Frederikke Vilhelmine Laurette etc. etc. Remsen blev mester Mikkel for lang, og han afbrod med et: A sladder, Maren, jeg døber dig i navnet o. s. v., og barnet beholdt virkelig dette i det mindste for vinteren langt...
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
