Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
A er født i Åstrup, og lidt i sydvest derfra ligger en dam, der kaldes Krudekones dam. Det var "ikke godt at færdes i vester fra den dam og ad noget, de kalder Åldam. Der var mange, der gik vild og væltede, når de kom over et vandløb, de kalder Skjævbro. En mand og en karl kom kjørende der, og så væltede de. Karlen hed Jens Rask, og han siger så: "Mener...
Madses datter i Hårup, der tjente ved os en gang, hun fortalte, at mange unge folk en aften var ude at lege og tage ved hverandre, og da hørte de noget, der skreg omme ved torvemosen. Så var der nogle kåde gavstrikker imellem dem, de skreg lige sådan ; men så blev de lige godt rædde, for de kunde høre lyden komme nærmere, og nu rendte de allesammen op og...
Der kjørte en mand med et læs sten ad vejen fra Davding og ad Vester Hoved efter Kæmpis mølle. Som han nu kjører, kan hestene ikke gå længere, de skræver, og de stridser. Han havde fyrtøj og vilde så have hans pibe tændt, men først går han hen æfor ved bæsterne og letter hovedlaget og kiger igjennem det ind på læsset. Da lå der noget der henne, men han...
Der er tre høje på Føvling mark lige osten for Føvling kirke, de hedder Laddenhøje, og tæt norden for dem er en korsvej. Her er det ikke let at færdes. En mand kom kjørende med hans kone fra Horsens, og ligesom de kommer til vejen, siger konen til ham: "Kan du se dem, der render henne, hvad er det for nogle?" Da hun har sagt det, så vælter vognen. "Du...
Der, hvor Astruplunds mejeri nu er, der har det også været galt, og folk er blevne kosne. En karl, der tjente i en gård noget derfra, skulde en aften ned til Bræstenbro, og der kom noget i vejen for ham, så han kunde slet ikke komme derfra og var ligesom naglet fast. Så stod han der, indtil han kom i tanker om at bede til Vorherre, da kom han løs og gik...
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Når næsen kløer, kommer man i lag med næsvisedo folk. Nik-. Chr.
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Når højre næsehor klor, kommer der eu herre, venstre, en dame. V. F.
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
De tænder, som man taber, må nøje samles, for at man ikke efter døden skal gå og sanke dem op. De skal naturligvis med i kisten. p. j.
da.etk.JAT_03_0_00442
Når ens næse usædvanlig tager til at bløde, vil man få sorg. P. Kr.
Dem, der har en spids næse, de vil blive værkelige.
Et sted her på egnen (i Bajlum) satte konen stegt flæsk ind til folkene i en gammel træskobunde. Grynderup.
da.etk.JAT_03_0_00244
