På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
En Uldhandler kom en Aften til et Hus i Gudum, hvor der boede en fattig Mand, Folkene myrdede ham og blev så pludselig rige. De gravede Liget ned i en Høj, og da der nogle År efter blev gravet i den, fandt de Benene. Frederik Buhl, Resen. Gudum S., Skodborg H.
I den skov i Brændervp sogn, hvori Korsvejsmedjen ligger, blev to piger en gang myrdede, og siden den tid har skoven heddet Myster. Afbildninger af de myrdede i billedhuggerarbejde skal findes i Brænderup kirke. L. F.
Der står en Tornebusk ved Vejen fra Toftlund til Stenderup, og her skal én være bleven myrdet, og Folk var rædde for at komme der forbi om Aftenen. Peder Rises Bedstefader Mikkel Rise så noget der, og siden den Tid vilde han altid hjem, inden det blev Aften, når han var ovre ad Toftlund. Ane Andersen, Rurup. Toftlund S., Haderslev Vester A.
De Palsgård Sønner blev uenige på Vejen hjem fra Horsens til Palsgård, og den ene myrdede den anden, og han blev begravet i Skoven. Han hed Rold, og Skoven bærer efter ham endnu Navnet Rold Skov. Den ligger i Ut Sogn imellem Møgelkjær og Boller. Ut S., Bjærge H. Niels J. Hass, Skjold.
På et Stengjærde, der går langs Landevejen forbi Konradineslysts Godsforvalterbolig imellem Skjellebjærg og Reerslev, står et svært Egetræs Kors. Det skal være rejst på det Sted, hvor en Jomfru er bleven voldtaget og myrdet. F. Martin, Sorø. Ruds-Vedby S., Løve H.
da.etk.DSnr_03_0_00579
De kniplingskræmmere havde somtid nogle penge på dem, og derfor er af og til én af dem bleven myrdet og plyndret. Sådan skal der være bleven slået en kræmmer ihjel oppe ved Hjeds bæk, og de har også fundet benraden af et menneske der. Oppe ved Tinghøj i Øster Hornum har de også fundet benraden af et menneske, og de har fundet nogle penge, men ikke just...
Der var en degn i Hillerslev, der blev beskyldt for selv at have taget sin kone af dage og for utilladelig omgang med sin husholderske, og mange skal have set en hvid and, der fulgte snadrende både efter degnen og husholdersken. Det var den myrdede kone, der gik igjen. sødinge skole.
da.etk.DS_05_0_01127
