For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
I Ringkjøbing egnen har lyren været i brug endnu i mands minde, og siden, efter at man hk skorstene helt op gjennem taget, kaldtes de og kaldes endnu skorstenslyrer. Mikkel Sørensen.
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
Uden på Morten Tønnesens dør i Bmndby står: Er du god og har godt i sind, da vær velkommen og gak ind; men er du ond og ikke god, da vig og sæt ej ind din fod. 1833. 34 og 35. M. Sørensen.
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk jeg kan nu ikke huske hans navn og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
Endnu i begyndelsen af arene 1850 sted gabestokken på den sondre side af plantebedet i Nordby, men var dog ikke bleven benyttet i de nærmest foregående 40 år. Den sidste, der stod i gabestokken, var en mand, som havde stjålet. På Kolby kirkes våbenhusloft fandtes indtil for et par år siden en gabestok opbevaret, men så erhvervedes den af Dansk...
da.etk.JAT_02_0_00078
Når vi har mange stjærner små, søndenvind med regn da snart vi få. Samsø. Mikkel Sørensen.
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
Kragen flyver altid mod nord om morgenen og mod syd om aftenen. Mikkel Sørensen.
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
Når man fanger den forste hvide sommerfugl, man ser nm foråret, vil man den sommer finde en bisværm. M. S.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
