Synes man i drømme at miste en tand, og det sniærtede ikke, da tyder det en bekjendts død : men snnærter det, da skal en kJ ær ven smart bortkaldes. A. L.
De kreaturer, som har ister, er det ondt at miste pludselig, ti da vil der ske mange ulykker derefter, hvorimod deres dod, som har tælle, ikke betyder ondt. Derfor trøstede en kone en anden med de ord: *Tak du Guj, lil Maren, te de er et tællehøved å int et isterhoved, for så kund do int haj se din sællehed to ænnd. A. L.
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
I Toldhave tør de ikke have 20 Køer, men kun 19, da de altid mister den 20de. Kristen Stendet, Jerup Hede. Elling S., Horns H.
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
Når brudeparret står for alteret, må man lægge mærke til, hvem der rører sig først, ti den skal også do forst. Kr. Frederiksen.
Kukkeren mister mælet, når den ser syv høstakke på samme mark. A. E. Jakobsen, M. Rosenkjær.
Den kone, som vil ikke miste sin kat, hun smører fodderne tre aftener med smør. j. B.
Mister nylig bosatte folk et talghoved, f. eks. et får, dol går vol an, mon er det et istershoved, da or det et ondt varsel. V.-Jølby. H. T. Nybo.
Denne bog det er min, kjøb dig en, det er din; den, som stjæler den, er en tyv, kommer jeg efter ham med en knyv, skal han sandeligen mist' sit lyv.
Første Gang man mister noget Kreatur, efter at man har kjøbt og er flyttet ind i en ny Værring (o: Våning), skal det være bedst, at det er et Talledyr (o: et Dyr, der ved Slagtning giver Tælle). Helium S., Dronninglund H. Rebekka Karlsbjærg, Helium.
En Mand henne i Holte var bekjendt for at være en Tyv. Han mistede sit ene Øje, og man mente, det var slået ud af en eller anden klog Mand. Lærer Jensen, Snave. Køng S., Båg H.
Udenfor et Hus på Furland så' de så mange Mennesker, og der var sådan Tummel og Vrøvl. Nogle Dage efter mistede de en Hest, og der kom da mange Folk sammen. Den Mand, der har fortalt mig det, vidste bestemt Stedet, hvor det skete. Beboerne havde også set Lys på det Sted, som Hesten døde. Dorte Johanne Kristensdatter, Grynderup.
En Gang havde Jens Bærteisen i Hvedde i Assing set et bitte blåt Lys i Hakkelsehuset. Han var nu så ræd for, at der skulde komme én galt af Sted der ved Hakkelsekniven, men det blev lige godt ikke andet end en Høne, der mist Hovedet der. Thomas Pedersen, Gullestrup.
da.etk.DSnr_02_J_00373
Hvis man dræber en Stork, mister man sine Får. N. P. Olsen.
I Niels Andersens Gård på Drøsselbjærg Mark havde de en Nissefa'r, og Folkene satte altid Mad ud til ham hver Juleaften. Da Niels Andersen blev gift, vilde hans Kone ikke have med det at gjøre at sætte Mad ud til ham, og siden havde de altid sådant Uheld på Kreaturerne. Omsider måtte hun alligevel til at sætte Mad ud til Nissen igjen, og så mistede de...
En mand ude ved Hårby bro mistede flere kreaturer. De kunde være raske om aftenen og ligge døde om morgenen. Så søgte han til Per Jakobsen i Svejstrup. Han spørger, om han havde ingen mistænkt. Nej. »Du må da have nogen«. Ja-a, én, men han turde ikke sige det. Per Jakobsen lovede ham, at han skulde nok få det at se, for når han tog en skank af det...
Heksene har brugt at sætte noget ind under et dørtræ, når de vilde gjøre foitræd. Så mistede folkene et kreatur. Ane Lavrsdatter, Tåning.
