I Midtsjælland véd gamle folk at fortælle, at når folk døde af den sorte død, nyste de uafladelig i de sidste øjeblikke. Når den døende begyndte at nyse, vidste slægt og venner, at det var døden, og de sagde da: "Gudvelsigne dig!" Siden den tid har dette ønske været brugt, når nogen nyser. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.DS_04_0_01690
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst...
Når det regner lste maj. skal regnen ikke kunne forslå det år. Midtsjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00736
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Før st. Hans dag trækker torden mod vinden, men efter den dag med vinden. Henrik Pedersen.
St. Peders dag skal grågåsen have tre æg i sin rede. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00642
