Mandags vejr til middag er ugens vejr til fredag. Lars Frederiksen.
Blæser det Mikkels dags morgen, bliver sæden dyr i efteråret. Er det stille om morgenen men blæser op hen imod middag, bliver den dyr i vinteren. Er det stille til ben imod aften, eg det så blæser op. bliver den dyr i foråret. L. Fr.
Køerne skal sættes på græs en kjøddag, d. e. søndag, tirsdag ellers torsdag, for at de skal blive ved godt huld og give megen mælk. Disse dage kaldes således, fordi man da i modsætning til de andre dage i ugen fik lijødspise til middag. De andre dage fik man ferhen i Østfyen mad, tillavet af mælk, men ingen kjødmad. Lars Frederiksen.
Der var et Sted oppe i Rold Skov, der gik en Sti omkring en Sig fra Landevejen af, og den gik i Vejen igjen. Ad Høj middag der gik en Råbuk og gik og åd. Alle dem, der så den Buk, de blev vilde og kunde ikke finde hjem den Dag. [Rold S., Hindsted H.]? Jensine Hansen, Madum Sø.
Mols sø syd for Saltum kirke var forhen en eng Nogle karle, der gik og slog pá engen, havde ladet deres rcdvkab er ligge der, mens de gik hjem at spise til middag Men dt. dc kom igjen, var søen der, og alle deres sager var bone.
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
Søndags vejr til messe er ugens vejr til visse, mandagsvejr til middag er ugens vejr til fredag, p. L. G.
Langfredag spiser man rugmelsgrod til middag. E. T. K.
da.etk.JAH_04_0_00451
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Samme Skov (Føns Skov) haver i gamle Dage været en meget kostelig og skjøn Skov, og endnu finder ikke mange dens Lige. Udi denne Skov løber endnu en Skovtrold, som af mange er set også om Høj middag nu udi én, nu udi anden Skikkelse. Indber. t. Ole Worm. Vends Herred 1624. Jørgen Kjeldsøn Skiber, Føns.
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
