95 datasets found
Danish Keywords: mer Place of Narration: Holbækegn Tuse Næs
Efter 767. Margrete råddenhøs dag (13. juni) må det ikke regne, for ellers vil det regne hver dag resten af sommeren. J. Jensen, Reishale.
da.etk.JAT_01_0_01572
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
da.etk.JAT_01_0_00167
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
da.etk.DS_05_0_02004
Når min fader bavde skjærpet en kniv på et dørtræ, så, forend ban gik derfra, tog ban et trin over dørtræet og så ét lige tilbage igjen. Hvis en frugtsommelig kone skulde træde der over, så vilde bendes barn få bareskår, hvis det ikke blev gjort. Det gjorde også mange andre. En sjællandsk mejerske, vi havde, sagde, at det kjendte hun godt der ovre fra....
da.etk.JAT_03_0_00725
En karl tjente i Fåborg mølle. Så traf det sig, at de skulde have doktor hentet der i nabolaget, og han skulde kjøre ham hjem. Nu vidste han ikke, hvordan han skulde titulere ham, og så kaldte han ham hr. pastor. En anden mand skulde op at kjøre med, og til ham klagede han sig for, at det vilde blive for mørkt. “Jaja”, sagde manden, “nu kommer månen, så...
“Fruens vej” fører fra Hvirring lige ind til Rask. Den kaldes således, fordi fru Ammidsbøl først begyndte at kjøre den. Forhen kjørte de over Kokborg. Men så satte hun den vej ud og kjørte ad den om sommeren, om vinteren kunde man ikke kjøre den. Det er ikke ret længe siden den blev udkastet. Andre fortæller, at fru Bjørn kjørte ad den for at besøge...
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
da.etk.JAT_04_0_00415
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01276
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01039
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
da.etk.JAT_03_0_00842
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
da.etk.JAT_03_0_00203
Jævndøgn far bierne øjen. F. Dyrlund.
da.etk.JAT_01_0_01399
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01223
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01050
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
Som vejret er den dag. Gerte Føjtens går, vil det være den dag, hun kommer, nemlig Bendikte dag, men på de tre mellemliggende dage vil vejret være ens og anderledes. F. D.
da.etk.JAT_01_0_00706