Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Omtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Qammelhøj. Her er bjærgmænd. De har før gået hen i den forste gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (o: mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste' der er set til bjærgmændene her....
På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
En Kræmmer kom en Gang gående fra Lund til Gjellerup By, men tabte undervejs sin Pengekat. Da han kom nær til Byen, mærkede han. at den var borte, og løb da tilbage for at finde den. Manden i Krøj gård var kommen kj ørende Uge bag efter, og han havde set Katten og var sprungen af Vognen for at samle den op. Da nu Kræmmeren kom tilbage, holdt han der...
En Kræmmer vandrede med sin Kramkiste på Ryggen ude på en Hede. Da kom der to til ham, og de vilde tage Kisten. Han bad dem så mindelig om at lade det være, da det var for hans Kones og Børns Skyld, han gik med den. Men de sparkede og stenede ham så længe, til de troede, han var død, og så sparkede de ham ned i Grøften med de Ord: »Lig du nu der, din...
Den svenske Konge kom i Tanker om at gå forklædt omkring for at se, om alt gik rigtig til, og så kom han da også ind på et Plerredskontor, hvor der stod en Mand ude i Gården og græd. »Hvad græder du for?« siger Kongen. Ja, de havde skilt ham både ved Gård og Grund her inde på Kontoret. »Så kan du følge med mig ind,« siger Kongen. »Det kan ikke hjælpe,«...
Som dreng tjente jeg hos sognefogden i Føns. Om sommeren vogtede jeg kræet, og om vinteren passede jeg hestene og lå i stalden. Hver evigste nat efter klokken 12 var det, som om nogen med store vandstøvler gik fra slyden ned i stalden, og så pustede og stønnede det så underligt. Når det kom, sloges hestene, så gnisterne stod ud af stenene, og en nat rev...
Fra Kjærgård fortælles følgende. Bønderne måtte ikke komme til at tage vand ved Thekjelden og derfor var der lås for den. Der hængte et sølvbæger til at tage vandet med. Uden om var en stor vold, og hele pladsen var tæt overskygget af træer. Fra den blå låge var en stor allé ud til kjelden, så herskabet kunde kjøre helt i skygge derud. Over lågen var de...
Det var mens a tjente i Binderup molle, da blev der en nat, som a lå i min seng, sådant et spektakel i kjøkkcuet, som om tallerkener og fade og alt kunde have rogt ned på jorden. A springer op af sengen i min ene skjorte oj; ud i kjøkkeuet og får kjokkendoren lukket op og slår til side og gjenner efter katten, for a mente jo, det var den. Men a fik ingen...
En propritær fra Ringkjøbing-egnen var kjort til Århus. Da han så var på hjemvejon, kom der en hosekræmmer til ham, og han tilbyder ham at komme op at kjøre med. Kræmmeren var også vester fra og gik jo omkring på handelen. Han havde kjøbt sig et knippe rodspætter i Århus, som han lagde bag i vognen. Herremanden foreslår ham at sælge de flynder til ham,...
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
En Kræmmer kom ind i Vejen Kro og sad og fik noget Smørrebrød. Kromanden havde netop Besøg af Præsten i Gamst, Hr. Junghans. I det samme, som Kræmmeren sidder og spiser, kommer Vejen Mestertyv, Peter Nymand, ind i Kroen, og så siger han til ham: »Vil du ikke blive her i Kroen i Nat.« Nej, det vilde han da ikke, for det var så nær ved Grændsen, der var...
Jens Christensen, der har gjort de mange Optegnelser i de gamle Almanaker, som jeg har fået i Nørbeg hos Jens Mikkelsen, var født i Handest omkring ved 1740. Han blev i daglig Tale kaldt Jens Mikkelsen. Først var han Avlskarl på Årupgården hos en Moster, de kaldte Kjæn Gjeddes. Men der var han kun om Sommeren, for om Vinteren var han Skoleholder. Da han...
