Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
Når ravne pugger, får vi blæst, som lægger sig med regn fra sydvest. M. Rosenkjær, Jørg. H.
Det en bund lever over ti år på ét sted, tærer den af ejermandens liv. jø>g. H., Th L.
da.etk.JAT_01_0_01116
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Søren Kjeldsen fra Lem var en rigtig mestertyv. Han gik hen til mølleren og kjøbte en tønde havre, og så strøede han havren runden omkring i gården og bildte ham ind, at der skulde komme en drift svin til ham. Så gik han ud og ind og keg efter svinene, men der kom jo ingen. Det var nu i møllerens gård, dether gik for sig, og svinene skulde komme og ligge...
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
Der ved Kastrup Dæmning er for mange År tilbage en Skrædder bleven slået ihjel. Det var en Pjaltkræmmer, der gjorde det, og han boede oppe på Grambyes Mark. En Aften han var i Gabøl, da var han inde ved en Kjøbmand for måske at gjøre en Handel, og der var Skrædderen også inde. Han fik så at se, te Skrædderen havde så mange Penge ved sig, han havde måske...
