Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Jensine Sofie Magdalens Schøler er født den 3. maj 1816 i Hammel. Hendes fader var den bekjendte degn Nikolaj Peter Schøler, der førte en udholdende kamp imod berberisserne. Moderen var Margrete Sommer, en præstedatter fra Præstholm i Hads herred. Hun var den sidstlevende af 22 søskende. Alle disse børn havde morfaderen med 1 kone, og hun var endda ikke...
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Når halvanden polse koster halvanden skilling, hvad koster så et dås (o: dusin) ? A. Thygseu-Hausen.
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Om pastor B. . . . i Vesterb. . . . sagde en kone: Det er sådan en herlig Fanden, den præst, vi hår. Gud forlad mæ, han fortæller historier på prækestolen.
Her i Gabøl har de fleste af folkene forhen sagt æ til dem selv. Min fader og bedstefader sagde æ, men min moder var fra Øster-Lindet, og hun sagde a, så kom a også til det. Sådan er det gået alle steder her i grændsedistriktet hvor don ene af forældrene har sagt a, der er hornene også komne til det, Nu siger de a så godt som alle steder i Gabol. Kun i...
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
I Husby: geer di te kjierk. I Hyrnp: geer di to kirrek. I Grum toft sæer di: kwårn. I Husby sæer di: kwarn, de æ få gallt, I Starup og Bol: de æ få galt,
Pas å æ baen, fæj u æ skaen, læ it æ il gå ti i æ ån, så ka do gå a Kvæn mæ gån. I Kværn sogn kan de ikke godt udtale r. Angel. 127071. Aleth Hansen.
Vester-Vedsted: Tlowe, kjærk, powes, a, et, Hvidding: Hoi, kjerk, poos, æ, æt (o: ikke). Taps.
I Darum siges: Mar i æ far, grøer i æ gryyr. a serer unr o æ mørring å sey'er et.
