Præsten i Kværs kunde ikke sandse at holde op igjen, når han forst fik begyndt at præke. Til sidst når han trak det alt for længe ud, måtte konen til at sidde og true ad ham, og det hjalp for det meste, men dog ikke altid. Han hed Delphs. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00438
Hvor vinden er påskemorgen, der vil den holde sig det meste af den kommende sommer. Kristian Andersen, Kj. påsken. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00301
En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
Der skal have været en skov her fra Lerkenfeldt og til Vester-Ris, det var for det meste egeskov. Der skal en gang være brændt fire gårde i Østrup, og de blev byggede op af det træ i den skov. De var også byggede af ene eg og hørte til Lerkenfeldt, derfor toges træet der. peder ladefoged, árup.
I gamle dage var der hav, hvor nu det meste af Elling sogn er beliggende. Stranden var da, hvor de store bakker er, norden for Vogn i Mosbjærg og osten for Dværgetved i Tolne sogne, hvor der endnu er et par dale, der kaldes første sted Møgelbjærg havn, det andet sted Ringsbjærg havn. l. c. p.
Det meste af Mariager var forhen tækket med strå. Der var kun en to, tre gårde med tegl. niels svendsen, kjæruy.
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Læg mærke til vinden på første tamperdag, for sådan vil vinden blive det første fjerdingår efter. Andre siger: Hvad hjørne vinden er i på tredje tamperdag, vil vi for det meste beholde den i det fjerdingår. Søren Hansen, Skj.
De her gårde i Hulmose har aldrig gjort hove. I Dyrvig har der i gammel tid været en forfærdelig rig mand, der havde faret til søs, og han ejede det meste af Dyrvig og en hel del mere jordegods også i Ogslund. Noget af Hoven har gjort hove til Juli in g sk olm, og noget til Lundenæs. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
En adelig frue i Roskilde spurgte en gang sin skriftefader, om det kunde være muligt, at de adelige skulde være sammen i Himmerig med bonder og simple folk. "Nej,* svarede præsten, "de adelige har rigtig nok en bænk for sig selv, men den er for det meste sá støvet." Anton Nielsen.
En Gang var der kommen Ild i Sjørslev By, og da Vinden bar til, var der Udsigt til, at hele Byen vilde brænde. En gammel Kone der i Byen var syg og havde ligget i Sengen i mange År, men da hun hørte om Ilden, samlede hun hele sin Styrke, stod op og gik udenfor Huset og stillede Ilden, så at det meste af Byen reddedes. Sjørslev S., Lysgård H. Opt. af J....
Pastor Kattrup i Voldum var en tør, lærd Mand, der ikke gav mange Ord for Pengene, men Fruen gav så meget des flere, hun var livlig og elskværdig. Hele Huset skjalv for Husherren, der herskede med diakonisk Strænghed. Der var 9 Børn, og når Præsten var i Stuen, var de så stille som Mus, så man kunde godt høre en Knappenål falde. Jeg underviste dem i et...
Gamle Lavst Jespsrsen gik fra Ørregård til Hjarbæk. Da han kom hen til engbakkerne, kom han til en hest, der havde intet hoved. Han gik og følte runden om på den, men den havde hverken hoved eller hals. Da han nu havde omfavnet den sådan, blev han vild og gik det meste af natten. Endelig lagde han sig til at sove, til det blev dag, og da lå han ved...
Ikke langt fra Engesvang by ligger nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Det navn skal de have fået den gang, da det meste af Kragelund sogn var skov, i hvilke skove var mange hjorte og rådyr, og man havde i Engesvang en mark-mand, han skulde om natten gå ude ved Vagthøjene og passe på, at hjortene, som da samledes i store flokke, ikke løb igjennem kornet...
Svansøgård, der ligger sønden for Bilstrup i heden og hører til Skive landsogn, har et stort areal, men det meste er skarp jord og hede. Man kan imidlertid godt se, at det har været dyrket en gang som så meget andet hedeland. Dette skriver sig fra dronning Margretes eller den sorte pests tid, mener man. p. chr.
Der var én her i Farso, der var fodt stum, og han fulgtes med hans fader en aften i et julebesøg. De går hjem igjen om natten, og som de nu går, kommer de forbi en høj, der kaldes Ætruphøj, den ligger på søndre side af vejrmøllen, men er nu næsten split ad. Drengen kunde være ved en ti år. Så begynder han at gjøre så mange tegninger, og han hviner, og...
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
En gammel en, der hed Karen Tarp, gik omkring med hendes kande for at hore og fortælle nyt og få lidt for det. For det meste hver morgen kom hun om ved Hans Smeds smeddisdør, og så skulde hun jo ind og hore, om der ikke var noget nyt, hun kunde få at løbe med, og der i smedjen var jo gjærne noget at få. En morgen kommer hun igjen. Nå, hvad nyt i dag?...
