I Skuldelev i Horns herred boede for længe siden en gårdmand, hvis kone lå i barselseng og en nat blev bortstjålet af noget troldtøj. Manden fik tilladelse til at gifte sig med en anden kone. Men så en dag han havde været ridens i Roskilde til marked, at han pa hjemvejen om aftenen kom forbi et sted, som kaldes Brandbjærg, så han sin første kone gå og...
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Når en hest eller ko skal til marked, kan man i forvejen se, om den bliver solgt eller ikke. Når den forst sætter højre fod over dørtærskelen, bliver den solgt. Vejle. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00979
Et læs mennesker fra Tammestrup var til marked i Horsens. Da de kjørte hjem, så de store ildflammer, den ene efter den anden, der kom fra Borupgård og satte efter Testrup so. Et par år efter brændte gården. Det var en påskeeftermiddag. j. b. og M. H., Lille-Tåning.
da.etk.DS_02_J_00237
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Storken rejser til Bartholomæi marked. Mette Marie Nissen, Ord nup-
Når folk fra Tisc og omliggende sogne kjorer til Hjallerup marked, bar de bræmserne med hjem. A. E. J., ø.
da.etk.JAT_01_0_01395
Havren kan gå tre gange væk. men går den væk ti] Vorbaise marked, så er den væk. Karup.
Der er også Bjærgfolk i Hvejlundhøj på vor Mark lige her osten for Vrenderup. Hans Kristian fra Røddebæk red til Marked med Heste, og da så han, den stod på fire Pæle, og Bjærget stod i lys Lue. Men da han kom lige for det, svandt det hele væk. Ane Marie Olesdatter, Vrenderup.
Til Grenå marked siger pigen : Goda?/>, garreláem, gi ro markensgaww? Ee gi, ræ krøuæ. Ja. gi ro mæ er hwærrestras, så gir a ræ er hatteboen. Fru Lundby, Vejen station.
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel? Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Når en hest skal til marked, og den sætter det venstre hen forst over dørtræet, idet den trækkes ud af stalden, er det tegn til, at den bliver solgt.
Trækkes en hest til marked, kaster man en lime i roven af den, så kommer den ej tilbage. Ovstrup.
Den, som kan blæse dunet af Fandens mælkebøtte (troldkonljeger) i ét pust, må komme til marked. P. K. M.
Pastor Petersen i Store-Rørbæk var fra Als, hvor hans fader var smed. Han skoede selv hans heste og var meget praktisk. Så kaldte Per Kjeldsen på Mølgård ham altid Per Smed. En dag pà Hobro marked, præsten stod og snakkede med nogle andre præster, kom Kjeldsen og rakte sin store næve ud. God dag, Per Smed! Tak, Per Nar. Så hummede Kjeldsen sig med...
Omkring ved Skjærumbro blev der i gamle dage afholdt et marked, der senere blev flyttet til Lemvig, og som længe beholdt navnet Skjcerum marked. Stine Kjærsgård.
I gamle Dage var der Røvere omme i Falsled Skov. Det var så farligt at komme gjennem den Skov ved Nattetid, at Folk kjørte alt hvad Remmer og Tøj kunde holde, når de kjørte hjem fra Marked i Fåborg. Nogle Folk her fra Egnen havde en Gang været til Fåborg Marked, og da de om Natten kjørte hjem, var det mørkt. Lige pludselig standsede Hestene midt i...
Har vi kjøbt en hest på markedet, skal vi, før vi rider over vort hjemlige sogneskjel med den, binde den peugepuugen i mannen. Når den nemlig har båret sølv på sig, imens den er kommen over skjellet, vil den ikke kunne forhekses mere. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01099
