Gråswærk: råddent, dårligt tøj; a ska grås dæ: knuse dig; tåZd: skjel imellem to marker; slæjjning: lav slette: æ tæ?e: den frosne jordskorpe: håwwtaung kaldes enhver knibtang både stor og lille ; brøssel: dårlig landmand ; plooser : stundthoser. Bedsted, Ty.
Et sted i Oster-Vedsted var de ved at bage und stormfloden, og der drev bagetruget va*k. Nede i Farup h Mads Smeds slog vandet ind ad gavllugen, og både brød og klæ er lå rundt omkring pi marken. Andet af det hængte eller 1 oppe i hyldetræerne. Alle steder mistedes en del får. Degn boligen her var meget mere lavtliggende end nu. Inde i gårde mellem ind-...
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
Efter 39. Lindhmd by har i gamle dage kun været en 3-4 gårde, som lå samlede lidt osten for kirken og sønden for bækken. Der er endnu mærker af en drivevej eller en gyde, som de kaldte det, og markerne var ud i sydvest. De havde så en fælles hjøvre, og han var en gang rendt væk. Nu holdt do grande, og der blev jo rådslået om, hvem der skulde ud at lede...
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
I Sønderlev by, Skallerup sogn, ligger to gårde af navnet Østergård. Markerne til disse gårde har en langstrakt form, og ved enden af skjellet, der skiller markerne, er en høj, som kaldes Kwejerhøw (o: Kvindehøjen). Om denne fortælles, at den fik dette navn ved, at en kvinde, der var frugtsommelig, var der bleven overfalden og sønderreven af ulve. Der...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
En Skrædder, Hans Peter Povlsen, som boede her oppe i Fattighuset i Nørreby, han har fortalt flere Gange, at i hans Læretid vilde han en Gang gå på Jagt her nede ved Jersore ud efter Skovhavet. Der var et Hus der ude ad, og det boede der en Kone i. Han gik så ud ad den Vej efter Huset, og det første han så, det var en Hare. Han skød på den, lige til den...
I en Bondegård i Nærheden af Saltofte boer en Mand, der til visse Tider er helt underlig og går sådan et Par Dage, det er i Regelen en Gang om Måneden. Om Aftenen befaler han Konen at pakke en hel Del Mad og Drikkevarer sammen, og hun skal også slagte Fjerkræ til ham. Med den Bylt begiver han sig ud over Markerne, og når han kommer tilbage, er han helt...
Min Broders Svigerfader var Husmand på Ølby Lyng og gik en Aften hjem over Markerne fra Kjøge. Bedst som han gik, var det, som om noget greb ham i Nakken, og han blev slået til Jorden, så det flintrede for Øjnene af ham. Han var en stærk og kraftig Mand, der ikke sådan var til at rende med, og han udbryder da strags: »Det skal gå om igjen.« Altså rejser...
Den Gang, der blev sat Skjel imellem Herregården Kjeldgårds Mark og Selde Byes Mark, skulde en Ladefoged vise Landmåleren, hvor Skjellet gik. Men da han nu gik ned over Herregårdens Mark, tog han Jord i sine Træsko, og så rendte han forud og langt ind på Bøndernes Marker, helt uden om Skjellet, idet han hele Tiden råbte: »A går på Kjeldgårds Jord!«...
Der var Krybskytter i Velling Skov og i Salten Skov. Den ene af dem blev skudt af Bønderne i Salten Skov, og så lavede de et Bål Ild og lagde Liget ved, for de tænkte jo, de andre Skytter vilde nok komme og tage det. Imens sad de rundt omkring Ilden og varmede sig. Så kommer den ene af Krybskytterne ridende, det var vist en Broder til den døde, og han...
Der er en gammel Gård, der hedder Vasagård og ligger ved Svaneke-Rønne Landevej, en Fjerdingvej fra Svaneke. Fra Gården ud til Landevejen fører en Vej, som går over nogle bakkede Marker og forbi en dyb Mergelgrav. Manden på Gården var Officer og havde en hvid Hest at ride på. Da han så var død, så man ham ride på den hvide Hest over de jævne Marker ud...
I Slutningen af forrige Århundrede levede en Forpagter på Rødkilde og Hvidkilde, som hed Jens Lange. Efter Sagnet blev han Ejer af Bødkilde ved Bedrageri. Han var en meget streng Husbonde og Bondeplager. Derfor går han stadig på Fyen under Navnet: den onde Jens Lange, og man véd at fortælle, hvorledes han om Natten endnu rider omkring på Markerne. Der er...
Staved Skov ligger lige her vesten for. Den Jord skal en Gang have hørt til Vodder Sogn og ligger lige som helt inde i Vodder Marker, så når de skal kjøre til Kirke i Råager, hvor de jo hører til, så skal de helt op til Mejeriet for at komme til Vejen, der går ad Råager. Det går ikke en Gang ned til Bækken, der ellers gjør Sogneskjellet, og ligger altså...
Marken her har været helt overgroet med Skov og Krat. Mange af Navnene på de forskjellige Marker tyder derpå. Her til Gården er der f. Ex.: Forreste Bøgehave, Bageste Bøgehave, Bøgehullet o. S. V. P. Runge, Bogården. Helnæs S., Båg H.
Riber-Vejen går ud fra den gamle nu nedlagte Gjødding Vej tæt op østen om Randbøl Kirke (Tørrild H.), så vesten om Randbøldal, ud gjennem Ovre-Daldover og så gjennem det vestligste af Bindeballe Marker og gjennem en Hule der, som endnu kaldes Riber Hule, fortsætter så over Kristian Ejegods Marker og op forbi Over-Maries-Nådes Mark, dernæst op tæt østen...
Over min Mark og flere andre Gårdes Marker i Kollerup (Tørrild H.) går en Vej, som kaldes Tungtrapvej (sandsynligvis Tungtravvej). Den har fået det Navn efter et Slag, der i gammel Tid har stået nede ved Feldmose, og det var da så tungt for Rytterne at ride op ad Skrænterne. Det er for Resten et Stykke af den gamle Ribervej, som Kong Valdemar red på. På...
