Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
Det var en aften, jeg gik fra Gjestelev til Nordskov. Nu ved I jo nok, at der er en stor skov langs vejen, men kun på den ene side. Se, jeg gik nu i mine egne tanker og røg af min pibe nede ved siden af vejen, og tænkte på, om der skulde være noget i dette her spøgeri, for jeg havde så tit hørt, at det skulde husere her. Så lige med ét hører jeg det...
Da Grundene skulde graves ud til en Gård i Vejlo By, og Folkene var ved at lægge en af Grundstenene ned, sank den pludselig ned i Jorden og blev borte. De kunde da forstå, at der måtte være en Huling i Jorden, og de gav sig til at grave og fandt, at der førte en Løngang fra Kirken og hen under den nordlige Del af Byen og under Fjorden helt over til...
I en by ved Roskilde boede to mænd, som al tid lå i strid med hinanden. De kom ingen steds, uden de sloges. En gang udbrød Tyge: "Mon vi også skal slås efter vor død''" - "Ja, det kan du vel sagtens tro", sagde Bærtel. De indgik så, at de vilde mødes ved en stor pil, som stod på gaden, hvor mændene i byen holdt gadestævne. Endelig døde de omtrent på én...
I Oster-Marie ligger Maglegård med en stor skov til. Her skal have boet en mand ved navn Magle, som nok levede et meget slemt liv, I skoven findes hans grav, og det skal ikke være godt ved nattetid at færdes gjennem skoven, for man møder Magle ridende på en hvid hest. chr. j.
da.etk.DS_05_0_00230
Dem, som har mødt Varsel, bliver vilde, når dette har forladt dem. H. Bering.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Blæser det ens bryllupsdag, kommer man op at skjæudes hele livet. J.A.Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00696
Der gik en Jomfru med Hovedet under Armen oppe ved æ Kløvet-Høj ved Vejen mellem Gram og Gram By, og mange har mødt hende der. På det Sted er jo også én bleven henrettet. Gram S., Haderslev Vester A. Mads Dam, Gram.
Det første Menneske, en Kvinde møder, efter at hun har undfanget, vil Barnet komme til at ligne. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
Møder man Lygtemanden, skal man vende sin Frakke avet. E. T. K.
Møder man Varsel og ikke går af Vejen, skal man følge med til Kirken, og i gamle Dage, da der bares, måtte man al Tid folge med som Bærer. j. m.
Præstegårds-Nissen og Avsumgårds Nisse de mødtes på et Stykke Mark imellem begge Gårdene, der kaldes Storgård, og Præstegårds-Nissen jog den anden hjem med Plovstaven fra en Plov, som stod der. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DSnr_02_B_00168
Der var en Nisse i Toftlund og én i Rømmet, og de stjal fra hinanden. Så mødtes de en Gang og kom op at slås ved Højen, der lå midt i Byen, og om Morgenen lå der store Dynger af Hø og Korn på Stedet. Byen fik så Navn efter det og blev kaldt Pughøj. Lærer Kroghs Kone, Faster.
