Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
I Oster-Marie ligger Maglegård med en stor skov til. Her skal have boet en mand ved navn Magle, som nok levede et meget slemt liv, I skoven findes hans grav, og det skal ikke være godt ved nattetid at færdes gjennem skoven, for man møder Magle ridende på en hvid hest. chr. j.
da.etk.DS_05_0_00230
Dem, som har mødt Varsel, bliver vilde, når dette har forladt dem. H. Bering.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Blæser det ens bryllupsdag, kommer man op at skjæudes hele livet. J.A.Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00696
Der gik en Jomfru med Hovedet under Armen oppe ved æ Kløvet-Høj ved Vejen mellem Gram og Gram By, og mange har mødt hende der. På det Sted er jo også én bleven henrettet. Gram S., Haderslev Vester A. Mads Dam, Gram.
Det første Menneske, en Kvinde møder, efter at hun har undfanget, vil Barnet komme til at ligne. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
Møder man Lygtemanden, skal man vende sin Frakke avet. E. T. K.
Møder man Varsel og ikke går af Vejen, skal man følge med til Kirken, og i gamle Dage, da der bares, måtte man al Tid folge med som Bærer. j. m.
Præstegårds-Nissen og Avsumgårds Nisse de mødtes på et Stykke Mark imellem begge Gårdene, der kaldes Storgård, og Præstegårds-Nissen jog den anden hjem med Plovstaven fra en Plov, som stod der. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DSnr_02_B_00168
Der var en Nisse i Toftlund og én i Rømmet, og de stjal fra hinanden. Så mødtes de en Gang og kom op at slås ved Højen, der lå midt i Byen, og om Morgenen lå der store Dynger af Hø og Korn på Stedet. Byen fik så Navn efter det og blev kaldt Pughøj. Lærer Kroghs Kone, Faster.
