En karl og en pige tjente begge på Asdal ved Hjørring. Så faldt han ned og slog sig ihjel og spøgte siden på gården. Det kom af, at pigen var hans kjæreste, og hun var frugtsommelig ved ham, mente folk. Så talte hun med præsten derom, og han sagde: "Er du bange for at tale med den stakkels afdøde?" - "Nej, er det ham, så er jeg ikke." - "Mød ham da på...
Provst Langhoff i Lyndelse havde en søn, som hed Hans, og han var gods- og skifteforvalter, men er død for mange år siden. Gartnerens kone der på gården døde, men han så hende dog flere gange stående på vejen uden for huset. Han lod hende stå og sagde ingen ting, men til sidst kom hun ind i hans kammer. Dog tav han endnu. Men så træffer det sig en aften...
Nogle unge folk fra Tølbøl var taget over Flade sø til Randcrup til leg. Da de var kjede af det og tog hjem og kom til Vestervig kirke hen ved klokken halv et om natten, kommer præsten til dem der og siger: "Sæt jer nu en liden stund, så skal i snart få noget at se." Så går han fra dem og efter degnens (Molderups) til. Da han kom omtrent midtvejs, møder...
I en skov, de kalder Bomvskoven, der ligger nord og vest her for Vissing, ligger en præst begravet oppe i den norderste del af Svejldal under en stor sten. Men nu er stenen kløvet og mest ført bort. Han kjørte med 4 hovedløse heste ned i Svejldal, så ned igjennem byen og ind gjennem en gård, hvor der var to led for, og om de end aldrig bandt dem så...
Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
Der kom en forfærdelig nysen på folk, så de ikke kunde kolde op igjen, og når de havde nyst allerlængst, blev de ganske sorte og faldt om og døde. Det kalder folk den sorte død. På nogle egne døde alle ud. Således gik det henne ved Ringe, som ligger 3 mil syd for Odense ved Svendborg-vejen. Der løb en pige nd af et hus og ind af et andet, men kunde...
En meget fattig karl gik og grundede på, hvordan han skulde komme til rigdom. Møder en mand, som han truer med at slå ihjel. »Hvis du gjør det, så kalder jeg de to ænder til vidner, som svømmer der henne i dammen.« Brød sig ikke derom, slog ham ihjel og tog hans penge. Bliver soldat og kom tilbage. Havde ikke lyst til at arbejde, gik på jagt i skoven....
Der vai en forpagter Blach på Skårupgården i Nødager, har var gift, men blev kjæreste med en pige, der tjente på gården, og så lokkede han hende. De havde aftalt at mødes ude i skoven en højhellig aften, men næste morgen blev hun funden der ude og lå med en kniv i hendes bryst. Det blev aldrig opklaret, hvem der havde gjort det, men folk troede jo, det...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
Der var en junker på Randrup, der var henne at bejle et sted, og så kom frøkeueu og vilde se sig for. Men bun var temmelig nysgjerrig og vilde se alle mulige ting, både hønsehus og stald og alle ting. Han blev jo noget kjed af det og troede, at hun vilde blive ham alt for skrap. Hvad hun tykte om det? Ja, det kunde jo nok gå an. Om hun havde nu sét...
Der skal en frue have bygget Skals kirketårn. Hun skal have boet her henne i Holmgårds kjær, for der har jo været en gård en gang, der hed Kjærulf, og manden, som ejede den, han kjørte med 6 hvide. Men det er længe siden. Herremanden på Holmgård skal en gang have brændt den gård af der ude i kjæret og så en gård til, der lå oppe på Nørredam, norden for...
En herre fra Dueholm, Tøttrup, gik igjen, for han havde gjort så stor uret med skriveri og ejendomshandel fra først af. Så vilde de have ham manet. Der var en præst kommen fra Tisted og skulde møde ham her ved Handklit, og der var bleven lovet ham Tødso kald for det. De mødtes først ude på fjorden, præsten og gjengangeren. Karlene, der sejlede med...
Nytårsnat kjører Marsk Stig i en vogn forspændt med 6 haner fra Hjortholm gjennem Onsbjærg og Pilemark, bag om byen, ad forten til Tranbjærg, og så til Permelille, hvor han mødes med de berygtede Visborg svin, der herfra tjener ham som forløbere til Visborg, hvor hans natlige fart standser for det år. Fortalt af Jens Søren Kornmåler, Pilemark. A....
En rejsende kom til en bondemand på Sjælland og bad om at få nattekvarter. Ja, det kunde han også få, hvis han vilde være fornøjet med det. Anden dags morgen var det noget sent, inden den frommede kom op. Da går bonden og klager sig: »Å, Gud nåde mig, sølle mand, for den mand, a skulde have med mig til hove, han kommer ikke«. Så siger den rejsende: »Jeg...
Der har været skov fra Bøsmølleå ved Skjellerup skjel og lige ind til Tvilum. Omme på den anden side af Sminge sø og over efter Tvilum bakkehus har endog i min tid været stor skov, der kaldtes Syrkdd skov. A har kjørt mange læs træ der fra. Gjern bro og Sminge vasebro skulde holdes vedlige med træ af Syrkild skov. Den var delt imellem 7 eller 8 mænd. Da...
Vises der at have været adskillige herregårde, som er: Osten ved Lundsby haver været en, hvorpå haver boet fru Mette (som der menes), der havde trætte med Gråsvend om en guldstol, som hun lod sætte i kirken. Ved A/W haver en anden herregård været, hvorpå Tule Vognsen skulde have boet, og endnu er cn liden mose, hvor der graves torv og kaldes endnu Tulcs...
Harre vig kaldes i daglig tale Bredevig. En halvø skyder sig ud fra Vile land og en anden går ud fra Hjerk land. Fra hver især strækker sig en lang hale ud, så de næsten mødes, og når det er lavvande på det sted, kan man vade over. På spidsen af den søndre hale ligger en stor knot. En kjæmpe i Vile høje var bleven vred på Hjerkboerne og vilde have dem...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
