514 datasets found
Danish Keywords: mærke Place of Narration: Hedegaard Ringive
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Der har i forrige Tider været en Røverstue nede i Vejbæk her lige sønden for, og der er lidt Mærker af det endnu. [Husby S., Ulvborg H.]? Hedevig Kirstine Ågård, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_04_0_00975
På Vejen fra Tvis Klosier til Mejrup har ligget en stor Sten, som nu or Blåel i Stykker til Vejbrug. Den er kastet af Bjærgmanden i Yllebjærg ril or Tvis Kirke, men det tog jo noget fejl for ham. Mærker af hans Fingre var tydelig kjendt i den. Mejrup S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_03_0_00076
På det nordostre hjørne af Kapeikjærregård i Almind er der tre grave gjørlig at se. e. t. k. Mærk. Sagn om kirkegårdsdiger og sten i disse vil findes i andre afdelinger.
da.etk.DS_03_0_00644
På Kolby mark ligger en sten, som skal være kastet derover efter kirken af en kjæmpe på Refsnæs. Mærker af hans ti fingre sidder endnu i stenen. mikkel sørensen.
da.etk.DS_03_0_00154
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01644
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01366
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01119
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00995
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
da.etk.JAT_03_0_00915
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00678
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
De folk, som øjenbrynene er groede sammen på, er tvetuller eller hverken. Chr. Moller, Hingivo.
da.etk.JAT_03_0_00403
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00387