31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: mærke Place of Narration: Herskind
På Kolby mark ligger en sten, som skal være kastet derover efter kirken af en kjæmpe på Refsnæs. Mærker af hans ti fingre sidder endnu i stenen. mikkel sørensen.
da.etk.DS_03_0_00154
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Ud for Krogsgård på Samsø, (eu by af to gårde, som nu er nedlagt og jorden lagt under herregården Brattingsborg) er der en grund, som strækker sig ud i havet og kaldes Lnshagen. Folk mener eller, at det burde være Lyshageu, fra det gamle ord Hus (o: lys) og at den har fået dette navn, fordi der forhen brændte lys på den for skibe, og skibe har også...
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Der har i forrige Tider været en Røverstue nede i Vejbæk her lige sønden for, og der er lidt Mærker af det endnu. [Husby S., Ulvborg H.]? Hedevig Kirstine Ågård, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_04_0_00975
På Vejen fra Tvis Klosier til Mejrup har ligget en stor Sten, som nu or Blåel i Stykker til Vejbrug. Den er kastet af Bjærgmanden i Yllebjærg ril or Tvis Kirke, men det tog jo noget fejl for ham. Mærker af hans Fingre var tydelig kjendt i den. Mejrup S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_03_0_00076
På det nordostre hjørne af Kapeikjærregård i Almind er der tre grave gjørlig at se. e. t. k. Mærk. Sagn om kirkegårdsdiger og sten i disse vil findes i andre afdelinger.
da.etk.DS_03_0_00644
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
da.etk.JAT_03_0_00235
I Asdal skal der også være Spøgeri. Mærk: Karl Pølses Flæskeskank. Kristen Knudsen, Klastrup. Asdal S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_05_0_00974
Der ligger en stor Sten syd for Stenum, der kaldes den grå Ko. Den har en Kjæmpe, som stod ovre på Tise Bakke kyld derover, og der er Mærker i den af en Hånd med fem Fingre, dem satte han, da han tog ved den. Melkior Nielsen, Hæsum Mose. Stenum S., Børglum H.
da.etk.DSnr_03_0_00023
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
da.etk.DS_06_0_00575
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
da.etk.DS_05_0_02160
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
da.etk.DS_03_0_00102
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: “Er du nærere til den end a. så behold den!” Hun slap...
da.etk.JAT_06_0_01156
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_01092
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_01056