31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: mærke Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
da.etk.DS_06_0_00375
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
da.etk.JAH_01_0_00193
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Der har i forrige Tider været en Røverstue nede i Vejbæk her lige sønden for, og der er lidt Mærker af det endnu. [Husby S., Ulvborg H.]? Hedevig Kirstine Ågård, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_04_0_00975
På Vejen fra Tvis Klosier til Mejrup har ligget en stor Sten, som nu or Blåel i Stykker til Vejbrug. Den er kastet af Bjærgmanden i Yllebjærg ril or Tvis Kirke, men det tog jo noget fejl for ham. Mærker af hans Fingre var tydelig kjendt i den. Mejrup S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_03_0_00076
På det nordostre hjørne af Kapeikjærregård i Almind er der tre grave gjørlig at se. e. t. k. Mærk. Sagn om kirkegårdsdiger og sten i disse vil findes i andre afdelinger.
da.etk.DS_03_0_00644
På Kolby mark ligger en sten, som skal være kastet derover efter kirken af en kjæmpe på Refsnæs. Mærker af hans ti fingre sidder endnu i stenen. mikkel sørensen.
da.etk.DS_03_0_00154
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
da.etk.JAT_03_0_00235
I Asdal skal der også være Spøgeri. Mærk: Karl Pølses Flæskeskank. Kristen Knudsen, Klastrup. Asdal S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_05_0_00974
Der ligger en stor Sten syd for Stenum, der kaldes den grå Ko. Den har en Kjæmpe, som stod ovre på Tise Bakke kyld derover, og der er Mærker i den af en Hånd med fem Fingre, dem satte han, da han tog ved den. Melkior Nielsen, Hæsum Mose. Stenum S., Børglum H.
da.etk.DSnr_03_0_00023
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
da.etk.DS_06_0_00575
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
da.etk.DS_05_0_02160
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
da.etk.DS_03_0_00102
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690