Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
Tre saltsten kommet i mælken er god mod forhekselse. Voldby.
da.etk.DS_07_0_00788
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
En dag jeg var inde i en gård i Roved, hørte jeg folkene der fortælle om, at en kone brugte at koge ludgrød til sine børn for at indsnævre tarmene, sådan at de ikke skulde spise for meget. Signe Møller, Charlottenlund.
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
D. 11. april skal sommermælken skilles fra vintermælken, ellers får de ingen lykke. j. b.
Når en Zebedæisten lægges i Mælkekammeret, kan Mælken ikke forhegses. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
Sætter man to knive over kors over stalddøren, da kan hekse ikke stjæle mælken. Dragstrup. H. T. Nybo.
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
Af flyveron tog man eu kvist og bandt på hvert kohorn, så skulde der ingen tage mælken eller sraørret.
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
Når man tvivler om, at mælken skal tages fra en ko, skal man lægge et stykke blankt messing i spanden og malke på, så kan mælken ikke tages. Mors.
I Billum boede en gammel kone, om hvem de sagde, at hnn kunde prikke i en sætte, og så kom mælken i den. Vi havde en provst Sehested, han sagde til hende, at hun kunde samle lige så meget smør som alle bykonerne. Hun svarede, at hun havde ikke andet, end hun havde med Gud og æren. Så siger han: "Det har jeg ikke sagt, at du ikke havde det med Gud og...
