162 datasets found
Danish Keywords: mælk Place of Narration: Darum
A har bort, at når folkene sad og spiste deres natte)-, så kom snogene op på bænkene og rakkede fra bænkene op på bordet og vilde der slikke af mælken. Folkene gav dem et knæk over panden med skeerne for at drive dem tilbage. De ældre snoge gik i kostaldene og vilde malke køerne. I føsborggårds have var der sådan en masse, at de lå i gangene, men folkene...
da.etk.JAT_03_0_00098
Hovpigerne på Krogsgård var i hostens tid ude ai arbejde på gårdens mark, og så gik deres drikke op. De gik da ind og bad om noget øl. Men den gang var pigerne ved at brygge, og de fik da intet. På tilbagevejen mødte de eancellirades (Bnuin). Han spurgte: “Hvad vil I?” De fortalte det. “Da véd jeg da for Gud. at vi har mælk, værsgod og gå ind og bils...
da.etk.JAT_02_0_00091
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
da.etk.JAT_01_0_01031
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
da.etk.JAT_01_0_01028
Pigerne gik ikke ud at malke til kvæld nytårsaften. Den aften gjorde de det i mørkningen, det skulde være farligt at malke senere. Et sted i Flade havde de en ko, der havde fået kalv, og så kunde de ikke godt lade være at malke den ved sengetid. Da skulde karlen følge med pigen derud, at hun skulde ikke blive ræd. Da de kom ind med mælken, sagde karlen:...
En kone i Handest, der hed Ma' Nørgård, hun bed klumperne af med munden, nar hun lavede suppe, og når hun bagede pandekager og skulde røre dejen sammen, målte hun mælken af i visse mundfulde, som hun så spyttede ud igjen i fadet. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.JAH_03_0_00275
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
da.etk.JAH_03_0_00223
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
da.etk.DSnr_04_0_01103
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
da.etk.DS_07_0_01761
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
da.etk.DS_07_0_00639
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
da.etk.DS_07_0_00627
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
da.etk.DS_07_0_00596
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
En kone havde kommet vand i mælken til de fattige, og så gik hun igjen. Hun spøgte i et vist kammer. En mand tog sig på at ligge der. Der blev så lyst der inde, og så kom hun i grå klæder og grå indertrøje og stod for ved ham og gjorde tegn til at ville i sengen. Men først skulde hun have noget skrevet. "Hvad er det?" siger han. Det var en regning. Ja,...
En mand i Brøtrup, Malle sogn, havde en pige, som blev dum, da hun var syv år, og var det, til hun blev elleve. Så drømte hendes moder, at der groede en lovstilk op i et kringgårdsdige lige udenfor deres dør. Hun sagde så til manden, at han skulde kaste ued og finde den stilk, for sådan og sådan havde hun drumt. Han vilde nok gjøre hendes vilje, for hun...
da.etk.DS_04_0_02158
Hans (Per?) Bisp på Noruplund gav en gang sin so fuld, og så trak han konens natkappe på den. Dernæst lagde han den ind i sengen og dækkede den godt til, kaldte så alle folkene ind for at se det sære syn. En anden gang æltede han ler til sten, og da pigerne just kom forbi med mælken, befalede han dem at kaste al den nysmalkede mælk over i lertrossen....
da.etk.DS_04_0_00514
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
da.etk.DS_02_B_00007