I ældre tid gik bøndernes heste og græssede ude på marken helt til jul og derover, hvis vinteren tillod det. De passede sig naturligvis så selv, hvorfor det heller ikke al tid blev så let en sag at finde dem, når man skulde have dem i brug. Således fortæller Gammel-Rasmus, at han en aften, mens han var dreng, skulde ud for at hente hestene hjem. Han...
Den første mand, der stjal kål, er ham, der nu sidder på månen og kaldes »manden i månen>. Han havde en aften, mens han var her på jorden, og altså for han fik den plads, han nu har, stjålet en del kål og var på vejen med dem hjem. Da modte han en mand, der spurgte ham, hvor han havde fået dem fra. «Jeg har ikke stjålet dem,> svarede han. «Jo, det...
Det første tyveri på jorden udøvedes af en mand, der stjal kål. Som straf lod Vorherre ham vælge imellem at sidde på månen og fryse eller at sidde i solen og hedes. Tyven valgte det første. På fuldmånen ser man derfor en mørk figur, det er kålstokken. Manden må sidde på den anden side. Lærer H. Hansen, Hjallese.
En gårdbuk sad en aften for enden af huset og lyskede sig. Der kom nogle enkelte blåner for månen, og så råbte han: «Lys hojt, du store mand!» Karlen havde stået et sted der ude og hørt det, og så gik han ind i loen og hentede hans plejel, listede sig dernæst hen bag ved ham, og, i det han sagde det igjen, slog han til ham med plejlen, te han trimlede...
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Ritmester Halling på Frisholt var det forfærdeligste menueske, der kunde være på jorden, og så lynende gal. Han vilde banke folk og var den største tyran, der kunde gå p"i tø ben. Han bankede en gang en kone, så hun fik en stcr pukkel på ryggen. Hun var nu også lidt tåbelig, for hun sagde sådan, at hun havde tre guder, og det var sol og måne og den...
Ved Lundgjærde på Østerby mark er det ikke rart at færdes ved nattetid. En gang, da en mand kom kjørende der forbi om natten, sank vognhjulene pludselig i grus til navet, og hestene kunde ikke drage vognen af stedet. Da begyndte en hund at tude så fælt lige ved siden af vognen, at det skar gjennem marv og ben på manden, og alt omkring ham blev bælgmørkt,...
Der kom en dame til Nørlund, og hun skulde ligge i Dronningværelset, da der ikke var anden plads. Ellers lå ingen i det værelse, og hun turde ikke ligge der på anden måde, end jeg lå hos hende. I den tid var jeg husholderske der. Da klokken slog halvtolv, og vi ligger og taler og er godt tilpas, siger jeg: "De må ikke blive forskrækket", og i det samme...
I en bondegård på Ballerup mark havde folkene til og fra i de mørke aftener set et svagt lysskjær inde i huggehuset, når de gik forbi døren, som gjærne stod på klem; men når de så åbnede den for at se nøjere efter, var det helt mørkt der inde. En aften, da døren stod åben, så én af dem, at det var så lyst i huggehuset, som om det kunde være månen, der...
En pige i Hoptrup var en aften ude på marken at malke køerne. Med ét så hun en karl stå bag ved sig, han greb hendes hånd, men sagde ikke et ord. Hun søgte at gjøre sig løs, men han blev ved at holde hende fast, så hun ikke kunde komme fra ham. Hun blev da helt forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulde gjøre. Hun tænkte da, at det måske kunde hjælpe at...
Når øn har en tadder eller vorte eller svulst og såtager et fad og hælder fadet ud ad, sådan at månen i nedgang kan komme til at skinne i fadet, så skal en begynde at vaske af fadet på fadderne eller rettere lade, som man vasker, forder er jo ikke vand i det, men blot måneskin. E. T. K.
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
Jeg havde en morbroder, som boede i Nylarsker sogn, han var bonde og havde en prægtig gård. Han stod en aften, da klokken var hen imod, at det kunde være sengetid, i sit værelse og så ud i sin gård, der var så oplyst af månen, som det kunde været dag mest. Ligesom han stod, begyndte hunden at gjø. Nu så han først en vogn, så nok én, og til sidst blev...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Et sted i Jylland var en gang et par forlovede, og kort for den tid, da deres bryllup var bestemt, døde karlen. Pigen gik nu og sorgede meget over ham. . Hun tjente hos en degn, som boede lidt uden for byen tæt ved kirken, og en aften hun havde været et ærende i byen og gik hjem igjen, så hun en rytter, der kom ridende imod hende, på vejen fra...
På Mollerup mark lidt sønden for byen ligger Prinshøj, der er en stor gravhøj. I gamle dage stod der et lys og brændte i siden af højen. Da man nu så det, tænkte man, at der måtte være kostbare sager gjernt. Et par mænd blev da enige om at hjælpe hinanden med at søge. En bestemt nat i ugen, mens månen var i næ, blev udvalgt til arbejdet, og endelig var...
Imellem Egtved og Bogvad ligger en mægtig bakke, som kaldes Skarbjcerg, .'der skal bjærgfolkene nok haft deres tilhold. Efter folks sigende har man før set dem dandse omkring højen i måneklare nætter. En kone i Bogvad fortæller efter sin bedstemoder, at mens hun ejede gården, var der en gang lobet et par kalve bort for hende. Hun blev ved at lede efter...
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
