Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
