Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
En mand havde kjørt et læs lyng her over, som de havde draget over i bakkerne. Da de vilde nu til at bære det ind om aftenen, da kom natravnen og forskrækkede min moder, og hun sprang værgelos ind ad. Det var en gang i Gravlev kro, der var så mange unge forsamlede. Så var der én, der hed Jokum, han skjæft efter natravnen og sagde ba-u ligesom den. Men så...
På Arestrup mark nordost for kirken ligger en runesten, det er på den tredje ager sønden for Bavnhøj, sådan sagde min moder, hun var født 1792 og var ikke uden en tøs, den gang de fandt den. Det var altså siden marken blev udskift, og hendes fader pløjede imod den. Så viste han hans karl ud for at skulle kaste en rende omkring den, men da var den så...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
I Torsted siger man: Taste, stark, men her i Ersted siges: Toste, stoerk. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_00797
Her i Ersted sagde de forhen: En tuds, en kabuds, en trædsku, fladsken og gladsed, hwads, i Ædste (Ersted), Jakob.
da.etk.JAT_06_0_00796
Der går en stor dal, de kalder Vintønden, inde i Rold skov, den går fra Sorte mose og så vester på, og det er skjellet imellem Ravnkjeld og Årestrup sogne. Det er tillige med sprogskjellet, og Rold å gjør også skjellet. Øster på fra Sorte mose går Skjeldalen. I Ræbild siger de søen, bette, nøddes (kohus). Nord på i Hornum begynder de at sige: kan for...
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
