Imellem Bullerup og Seden på Fyenlå forhen et overdrev begroet med lyng. Der var et bart sted, og der var god plads til puslcri. Longtved-kjællingen havde der fæstet bo og gjorde adskillig fortræd. Er. aften kom en pige gående og skulde hjem til Seden, men lige med et, da hun går hen over lyngen, syntes hun at blive løftet op i vejret og blev ved at...
En gammel mand fortæller, at medens han i sine unge dage tjente i Øster-Bjerrum, varder en pige, der hængte sig i Vester-Vium (begge steder i Gudum sogn), og folk sagde, at hun gik igjen. Hun gik hver aften fra Vium til kirkegården med landevejen. Så var det en dag, han havde været ude i heden efter lyng, og da de hentede den for sønden i heden, var det...
Vindings torp. Hvoraf det så kaldes, véd man ikke, men der siges en ridder at have boet ved navn hr. Troels, hvis døtre roverne voldtoge på Vindinge lyng, der de skulde gå til Barre kirke, og vises endnu kirkevejen derfra, hvorover der siges at have været lagt ståltråd, fæst ved en klokke inde i roverstuen, at de der inde kunde høre, når nogen kom over...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
På Vole mark ved Skanderup skjel ligger en høj, der kaldes Ormknolden. Tæt ved denne høj har en gang været en sten med læsning på, og under den skal der være gjemt en skat. En gang var en præst i Linå ovre at søge om skatten, men han kunde ikke hitte stenen. Så var det en anden gang, at en mand fandt denne sten. Manden ruskede nogle lyng og lagde ovenpå...
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
På den hede, som begynder osten for Sudergårdene og strækker sig mod nordost over Gammel-kirke ejendomme ned imod Ringstedbrønd, har i ældre tider stået en by, hvis befolkning skal være uddød i den sorte pest. Byen hed Suderby (Sønderby), da den lå sønden for Gammel-kirke, der var sognets hovedby. Nu er heden opdyrket, og da lyngen bortryddedes, så man...
Et sted lige vesten for den såkaldte Galgebakke lå en gang et par gårde, der hed Tvingstrupgårdene. Men da folkene der førte et vildt og ugudeligt levnet, sank de i jorden, og i deres sted blev der et mosehul, som endnu sees. Senere blev marken lagt til byen og er nu atter tagen i brug. Men for få år siden så man der i lyngen gamle diger og hegn, som...
Oppe imellem Modbol og Oster-Lindet er en række sandbanker, bevoksede med lyng. På toppen af den ene af dem så min bedstefader, at der holdt en soldat i rod og blå uniform, og til samme tid hørte en mand i Modbol, som hed Kristian Bro, den tyrkiske musik komme gjennem Modbøl. Det var nu længe for 1848. Men så i krigens tid kom soldaterne til at holde...
En mand havde kjørt et læs lyng her over, som de havde draget over i bakkerne. Da de vilde nu til at bære det ind om aftenen, da kom natravnen og forskrækkede min moder, og hun sprang værgelos ind ad. Det var en gang i Gravlev kro, der var så mange unge forsamlede. Så var der én, der hed Jokum, han skjæft efter natravnen og sagde ba-u ligesom den. Men så...
Til Øster-Larses i Tobtritp havde de fået en bytting, for ellefolkene havde deres gang der. Konen var helt forstyrret over det og sagde : <Det er marregi ikke mit barn," og hun vilde ikke passe det og kunde ikke lide at se det. Så tog de til eu klog kone, og huu rådede dem til at gjøre ild i ovnen og lade, som de smed det der ind. Så kom bjærgkonen...
Fra Sinding ved Silkeborg fortælles følgende: I Sinding boede en bjærgmand; og denne bjærgmand havde en stor stak smør uden for hans dør. Når han skulde have smør til en meldmad, gik han ud og op på spidsen af smørstakken, satte sig der og lod sig glide ned til det nederste; det smør, han så kunde samle imellem hans ben ned ad stakken, brugte han til én...
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Mens a gik i skole i Terndrup, var der kun et par mænd, der havde murede skorstene, som gik op gjennem taget. Ellers havde de lyrer. De sad midtvejs på taget, og hvor der b e a ¦ kunde anbringes så mange, havde de tre, én til hver side og én på enden, hvis nemlig kjøkken et var tæt, ved husgavlen som i mindre huse. Ellers måtte de hjælpe dem med én...
Kjærgård i Ulfborg afbrændte i Juli 1793, og ilden opkom ved brygning. Fra grubekjedlen greb den fat i noget lyng, der lå for nær ved, greb straks fat i taget på det den gang lave hus og forplantede sig med rivende hurtighed. Negle dage før indtraf den mærkelighed, at storkene flyttede deres unger fra reden ned på en hostak i engen. Få år efter indtraf...
En mand i Rostrup havde god lynghede, og da han nu var gjerrig på det, solgte han tækkelyng til Østerboerne. De kom og hentede det, og han fik en rigsbankmark for hver trave, men de skulde jo komme og hente det. Det var nu i sommertiden, og da det var så dejlig månelyst, så rejste han sig om natten og plukkede lyng. Han kunde plukke en trave i timen. En...
