A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
Kirken i Gadbjæry skal have ligget på et Hjørne af Klavsholm Mark. En gammel Mand pløjede Døbefadet op, og en gammel Kone har fortalt, at hun kunde huske, der stod et Hjørne af Muren i hendes Tid. Efter Povl Madsens Fortælling. Gadbjærg S., Tørrild H. H. Kau, Præst i Gadbjærg.
da.etk.DSnr_03_0_00383
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
Jens Larsen kom til at bo ude pa Bold mark. Den gang var der ellers ingen udflyttere. Der var lyng så E. T. Kristensen: Det jyske almueliy. I. 3 lang, at den nåede til deres armhuller, der hvor de satte huset, og det første korn, de avlede, det sad konen på loftet Og tarsk med en kjæp. Jens Kristensen, Ersted.
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
Nord for Risum i Borbjærg stod et lys ude på en holm med pors og vide og lyng og krammeri. Lyset såes tit, og nogle karle fandt da på at grave der. Da de kom en to alen ned, traf de en kjedel, der var tung og fuld af penge. Så siger den ene: "Tag nu bedre ved!" Så sank den. christian kjærulf, lundsgård mark.
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
Ved Gammel-kirke i Dronninglund er ruinerne af en kirkegård. Man kan se tuerne endnu, hvor gravene har været. Da Per Nielsen eller Niels N. tog sig for at pløje kirkegården, døde alle deres hoveder i stedet, og så måtte de lade det være. Der osten for har flere mennesker set en gammel ko gå om vinteraftenerne og gnave i noget lyng, og så er de blevne...
Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...
En gang de slog lyng oppe i Debel bakker på Fur, da klingrede det ved lyngjærnet, og så fandt de en spand, der var et barn sat i; det var bøvlen af spanden, der klingrede, da de slog imod den. Der havde den stået i mange år, men de kunde kjende den og se, hvor den var fra. Konen hun havde nu flere børn, men det blev godt nok kjendt på hende, for hun blev...
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
En gammel kone, der hed Helle, gik i Alstrup hede og slog lyng. Så kom der en ulv og satte sig turved hende og tudede. Hun listede sig nu af sit skjørt og hængte det på lyngleen, og så tog hun af sted. Ulven sammen med en hel mængde andre kom nu hen til skjørtet. Da de så, at de var narrede, så overfaldt de andre den ulv, der havde narret dem sammen, og...
Indmarken ved gården var altid brækket, og man sagde for at betegne den: Oppe i æ ajjlse. Broødjorden blev brudt en gang imellem og la længere ude. Men yderst lå udmarken, æ wång, som aldrig blev brudt. Desuden havde hver mand en hedelod, som altid lå i lyng, og en toft, som var hjemme ved gården. Johanne Jensdatter, Bjærgby.
A har en Gang selv set en Hest, der havde intet Hoved. A gik en Gjenvej over noget Lyng for at ville undgå at komme gjennem Græstrup Lund, for det der var så mange Sagn om den Skov. Det var så månelyst, at det kunde ikke være lysere. Da a kommer noget hen, var der for mig et sort Sted at se lige ved Hjulsporet. A vidste, der var ingen Tuer, og troede så,...
I Hestedalen inde i Plantagen skal en Krigskasse være bleven gravet ned i Krigens Tid. Når de kom til den, skulde der ske Tegn fra Himlen. Der har en Gang været prøvet på at grave efter den. Nogle Skjælmer havde fået Lyng om et Hjul og lod trille ned på Folkene, og de var nær omkommenes. De fandt den altså ikke. Randbol S., Torrild H. Ane Stokholm,...
Heden her syd og øst for har forhen været dyrket. 1756 var her endnu så kort Lyng, at de kunde se Agerrenene, det fortalte min Bedstemoder, der var født 1750. Freggelund-Gården er da vel bleven øde kort Tid i Forvejen. Der findes endnu Grundvolde og Kjældere af den Gårds Bygninger ude i Heden. Torup S., Helium H. Mette Kirstine Olesdatter, Rav.
En gammel Mand i Olstrup stod en Aften ude i Kjøkkenet og siger til Konen i Huset, som også stod der ude: »Se, der flyver tre Knipper Lyng her ude i Gården, og de er så mørke.« Konen kunde ingen Ting se. Han blev ved: »Jo se, se!« Kort efter blev Begravelse fra Gården, og der var tre Læs med Folk af Ligfølget, der kjørte ud af den. Cand. L. N. Lundby,...
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han...
I pestens tid kjørte de her oppe fra gårdene Ajstrup, Røgind og Gamskjær med de døde til kirkegården. Så havde en mand fået et meget stort læs på, og deriblandt var én, som ikke var helt død. Da de kjører om ved Tingvad forbi noget skov, får han fat i en gren af et træ og hejser sig selv af vognen og kommer ind i skoven, og han bliver ved at leve. Det er...
