275 datasets found
Danish Keywords: lyng Place of Narration: Gadbjærg
Den skov, der er her i sognet, har gået sammen med Lindeballe skov og helt ud til Skovsende i Sønder-Omme. Den har altså strakt sig over Smidstrup marker og Grønbjærg og Lindeballe mark og Uhc krat og Båstlund krat og Filskov. I den nordre retning har den samme skov også gået over Nørskov. Karlskov, Elkjær, Egeskov, Filskov, Lindeballe og Grønbjærg er...
da.etk.DS_03_0_02020
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
da.etk.DS_03_0_01590
Det var i min fadersmoders tid, da stod der endnu levninger af en kirkemur på Klavsholmgårds mark så høj som en karls højde, te en kunde stå i ly for en regnæl, men nu er det pløjet, og der er ikke spor af bygning. Der siger de, at Gadbjærg kirke har stået, og gården her osten for Var præstegård. "Den gamle kirkegård", som de kalder det endnu den dag i...
da.etk.DS_03_0_00686
Den klokke, der nu er her i kirken, er kommen fra Odense, hvor den var tiklokke i domkirken. Den gamle lod Klavs Tommerup Henriksen på Refstrup omstøbe i Randers hos klokkestøber Daniel. Så fik han en mindre klokke, som han hængte E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 7. nede på Refstrup og brugte til vællingklokke, og dernæst et strygejærn...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Der har stået en stor lind i Gadbjcerg gamle præstegårds have, og siden den blev fældet, har der ikke været lykke i gården. Folkene de er uddøde, og de har slåedes og haft spektakel der hele tiden. Gården er solgt flere gange, og folk er ligefrem rædde for at kjøbe den. A har været der omme at stikke et af deres f'øløg, og det var ikke af armod, det blev...
da.etk.DS_02_J_00291
Maren Bjorn sagde forud, at den mand, der skulde kjøre hendes lig til kirken — det blev netop Haus Peter i Norskov — han skulde kjøre på hushjornet. Det gik også i opfyldelse. Der var en vogn i porten, som han havde glemt at få af vejen, og så måtte han ud af den anden port. Der kjorte han på det samme sted, som hun havde sagt. p. M., G.
da.etk.DS_02_H_00270
Maren Bjor.i havde set et lys ude på Lindeballe mark, og det standsede ved en mergelgrav. Hun så det fiere gange, og der var flere, der kunde se det. Hun kunde kjende hestene og manden, for hun tjente i hans fødegård og kjendte ham godt. Det var advarsel for, at Hans Nielsen skulde kjøre i den mergelgrav. Så fik de hende til at gå og sprede mergel en...
da.etk.DS_02_H_00269
Æ hel er her i Gadbjcerg et lam. I Bandbol er det en bol (stud). Peder Mikkelsen, Gadbjærg
da.etk.DS_02_H_00016
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? — «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
da.etk.DS_02_G_00036
Deuher friskytte har også redet her. Han skal have haft hans fart gjennem Knud Gronbjærgs gård, for den blev flyttet. Han kunde aldrig have portlågerne lukt for det, skytten foer der igjennem om natten. Den færdsel stod i god sammenhæng med skovens retning forhen. Der skal have været en vise om den jagt, og deri stod: Ved Båstlund krat, der fik de Mikkel...
da.etk.DS_02_C_00059
Det var en aften, Mads Jensen og hans folk de var ved at kjøre korn hjem - det var boget (boghvede), tror a da så de, der lå noget på PaUeshbj, sådan kaldes den norderste af de høje her vest for Gadbjcerg, det var ligesom et lille bål ild eller nogle gløder, der lå og brændte. Det var nu, mens de læssede. Så var der ingen, der turde gå hen til det, men...
Lige norden for Frisvad ligger en høj, hvor der en gang var bjærgfolk. Den stod en nat på fire pæle, og da kommer der en mand ridende ad en kornråge eller et awnsted, og da han kommer nu forbi og ser, at de har gilde der, så forlanger han, om de vilde give ham noget at drikke. Så kom de også og gav ham noget, men han slog det bag over sig, og det var så...
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
da.etk.JAT_01_0_00785
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
da.etk.DSnr_03_0_00983
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.DS_06_0_01070
Der har været en skov nordvest for Østerby og norden for Bisgård. Det meste af jorden er udyrket endnu og ligger i lyng. jens søren cyllinc, besser.
da.etk.DS_03_0_01983
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
da.etk.DS_03_0_01639
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
da.etk.DS_03_0_00064