267 datasets found
Danish Keywords: lyng Place of Narration: Ersted
En mand i Åby var ved at kaste i en høj, han havde på hans mark og vilde have væk. Så kom han til en kobberkjedel, og den var fuld af penge. Men da han skulde til at røre ved dem, var det det bare skidt og møg, for det han havde været uforsigtig nok til at snakke. Den tro havde han da. Han fik sig lavet en kaffekjedel af den kobberkjedel. Jens...
da.etk.DS_01_0_01179
Lars Kusk her i Ersted, der tjente i Lundbæk hos baronen, har fortalt, at der var en dum, som opholdt sig der, måske de fik noget for at have ham, og så var de en dag ude at grave en høj ud, og den dumme var med. Han pegte op ad i vejret og ned mod jorden og gjorde så mange tegn, og så blev baronen bange og sagde, at de skulde lade højen være. Højen...
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhøj her på Årestrup mark og med en skade, der var i stykker, til en mand, der gik og pløjede der. Han gjorde den også i stand med et søm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med øl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bøn, inden han...
da.etk.DS_01_0_00402
På den mark, som Kold-Jens har ejet, ligger Pers høj, og den er der bjærgfolk i. Den er lige her sønden for. Kold-Jens troede bestemt, at de var der, og han forbød begge hans eftermænd, både Rasmus og Krogsen (KrogsNiels), den ene efter den anden, at røre ved den høj, for så vilde det gå dem skidt, En aften havde han smidt et stykke reb ved den og lod...
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
da.etk.JAT_01_0_00785
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
da.etk.DSnr_03_0_00983
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.DS_06_0_01070
Der har været en skov nordvest for Østerby og norden for Bisgård. Det meste af jorden er udyrket endnu og ligger i lyng. jens søren cyllinc, besser.
da.etk.DS_03_0_01983
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
da.etk.DS_03_0_01639
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
da.etk.DS_03_0_00064
A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
da.etk.DS_01_0_00967
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
Jens Larsen kom til at bo ude pa Bold mark. Den gang var der ellers ingen udflyttere. Der var lyng så E. T. Kristensen: Det jyske almueliy. I. 3 lang, at den nåede til deres armhuller, der hvor de satte huset, og det første korn, de avlede, det sad konen på loftet Og tarsk med en kjæp. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_01_0_00105
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
da.etk.DSnr_02_J_00069
Nord for Risum i Borbjærg stod et lys ude på en holm med pors og vide og lyng og krammeri. Lyset såes tit, og nogle karle fandt da på at grave der. Da de kom en to alen ned, traf de en kjedel, der var tung og fuld af penge. Så siger den ene: "Tag nu bedre ved!" Så sank den. christian kjærulf, lundsgård mark.
da.etk.DS_03_0_02191
Ved Gammel-kirke i Dronninglund er ruinerne af en kirkegård. Man kan se tuerne endnu, hvor gravene har været. Da Per Nielsen eller Niels N. tog sig for at pløje kirkegården, døde alle deres hoveder i stedet, og så måtte de lade det være. Der osten for har flere mennesker set en gammel ko gå om vinteraftenerne og gnave i noget lyng, og så er de blevne...
da.etk.DS_03_0_00667
Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...