På den hede, som begynder osten for Sudergårdene og strækker sig mod nordost over Gammel-kirke ejendomme ned imod Ringstedbrønd, har i ældre tider stået en by, hvis befolkning skal være uddød i den sorte pest. Byen hed Suderby (Sønderby), da den lå sønden for Gammel-kirke, der var sognets hovedby. Nu er heden opdyrket, og da lyngen bortryddedes, så man...
Et sted lige vesten for den såkaldte Galgebakke lå en gang et par gårde, der hed Tvingstrupgårdene. Men da folkene der førte et vildt og ugudeligt levnet, sank de i jorden, og i deres sted blev der et mosehul, som endnu sees. Senere blev marken lagt til byen og er nu atter tagen i brug. Men for få år siden så man der i lyngen gamle diger og hegn, som...
Oppe imellem Modbol og Oster-Lindet er en række sandbanker, bevoksede med lyng. På toppen af den ene af dem så min bedstefader, at der holdt en soldat i rod og blå uniform, og til samme tid hørte en mand i Modbol, som hed Kristian Bro, den tyrkiske musik komme gjennem Modbøl. Det var nu længe for 1848. Men så i krigens tid kom soldaterne til at holde...
En mand havde kjørt et læs lyng her over, som de havde draget over i bakkerne. Da de vilde nu til at bære det ind om aftenen, da kom natravnen og forskrækkede min moder, og hun sprang værgelos ind ad. Det var en gang i Gravlev kro, der var så mange unge forsamlede. Så var der én, der hed Jokum, han skjæft efter natravnen og sagde ba-u ligesom den. Men så...
Til Øster-Larses i Tobtritp havde de fået en bytting, for ellefolkene havde deres gang der. Konen var helt forstyrret over det og sagde : <Det er marregi ikke mit barn," og hun vilde ikke passe det og kunde ikke lide at se det. Så tog de til eu klog kone, og huu rådede dem til at gjøre ild i ovnen og lade, som de smed det der ind. Så kom bjærgkonen...
Fra Sinding ved Silkeborg fortælles følgende: I Sinding boede en bjærgmand; og denne bjærgmand havde en stor stak smør uden for hans dør. Når han skulde have smør til en meldmad, gik han ud og op på spidsen af smørstakken, satte sig der og lod sig glide ned til det nederste; det smør, han så kunde samle imellem hans ben ned ad stakken, brugte han til én...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Mens a gik i skole i Terndrup, var der kun et par mænd, der havde murede skorstene, som gik op gjennem taget. Ellers havde de lyrer. De sad midtvejs på taget, og hvor der b e a ¦ kunde anbringes så mange, havde de tre, én til hver side og én på enden, hvis nemlig kjøkken et var tæt, ved husgavlen som i mindre huse. Ellers måtte de hjælpe dem med én...
Kjærgård i Ulfborg afbrændte i Juli 1793, og ilden opkom ved brygning. Fra grubekjedlen greb den fat i noget lyng, der lå for nær ved, greb straks fat i taget på det den gang lave hus og forplantede sig med rivende hurtighed. Negle dage før indtraf den mærkelighed, at storkene flyttede deres unger fra reden ned på en hostak i engen. Få år efter indtraf...
En mand i Rostrup havde god lynghede, og da han nu var gjerrig på det, solgte han tækkelyng til Østerboerne. De kom og hentede det, og han fik en rigsbankmark for hver trave, men de skulde jo komme og hente det. Det var nu i sommertiden, og da det var så dejlig månelyst, så rejste han sig om natten og plukkede lyng. Han kunde plukke en trave i timen. En...
Vejene blev giorte i stand med lyng, og fyldet fra vejgrøfterne blev smidt oven på. Det skulde udfores en bestemt dag en gang om året, og sognefogden mødte at påse arbejdet. Hver havde sit vejstykke, men det var ikke altid, de havde det i deres eget sogn. Vederso-boere havde deres stykker ovre i Tim på hovedvejen ad Ringkjøbing. De skulde hver især...
Her på egnen brændes vågeild St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
Min Broders Svigerfader var Husmand på Ølby Lyng og gik en Aften hjem over Markerne fra Kjøge. Bedst som han gik, var det, som om noget greb ham i Nakken, og han blev slået til Jorden, så det flintrede for Øjnene af ham. Han var en stærk og kraftig Mand, der ikke sådan var til at rende med, og han udbryder da strags: »Det skal gå om igjen.« Altså rejser...
I Silkeborg Vesterskov ved Kongshuset er fundet Guldringe og Guldarmbånd, og der har nok i gamle Dage stået en Kongebolig. I Dybdal skal ligge en Kongelosning. Nu er Kongshusel en Skovfogedbolig i Statsskoven. En Mand var en Dag ved at slå Lyng i Dybdal, og da kom han til en stor Sten. Han satte au Iraskoene der og smed Lyngjærnet og lob efter en Spade....
