Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
Lidt østen for Baldershave i Lindeballe er der på den sydlige Side af Bakkeskråningen en ret stor flad halvcirkelformet Plads, hvor der fortælles at have været en Offerplads for Balder. Da Kristendommen vilde trænge sig frem her, lavede Folkene Pladsen for at blive ved at dyrke Guderne der, og der var et Alter af store Sten. De blev så væltet ned ad...
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
I en gård i Lyne manden hed Niels Frandsen viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
Korrsø (Knur sø) er et stykke eng, der ligger osten herfor og sonden åeu fra gårdeu Knur af. Den eng tog fru Juul fra Boller gård og lagde til Knur. Roller ligger i Lyng herred, og Kuur i Fjends herred. Hun tog muld på hendes egen mark og lagde i hendes sko og gik så over på engen og forbaud te sig på, at hun stod på hendes egen mark. På den eng avles...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
I en stor dal mellem Astrup og Hyldal, omtrent to mil syd for Nibe, færdedes der for en del år tilbage mange ting, som ikke kunde være oven jorde efter hanegal. Ikke én men mange havde set både hunde, kalve, hovedløse heste og svin og andre slige uhyrer. En mand, som ikke rigtig vilde fæste lid til sådanne historier, gik en gang ad stien, som fører...
Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Medens Niels Pedersen i sin ungdom opholdt sig på Harboøre, gik han en aften mellem 10 og 12 hjem fra den nordlige del af sognet, hvor han havde besøgt sin kjæreste. Da han om dagen var gået derhen, havde han set en strandfoged gå langs stranden samme vej som han, og da han nu om aftenen gik tilbage, så han i nogen afstand fra sig en mand gående, som han...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
