199 datasets found
Danish Keywords: lyng Place of Narration: Hassing T y
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
da.etk.DS_03_0_02342
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
da.etk.DS_03_0_02239
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
da.etk.DS_03_0_00433
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
da.etk.DS_03_0_00359
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
da.etk.JAH_03_0_00341
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
da.etk.DS_04_0_01599
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
da.etk.DS_02_G_00160
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
da.etk.JAT_01_0_00785
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
da.etk.DSnr_03_0_00983
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.DS_06_0_01070