Min fader han gik og plovede pa en mark en lille fjerdingvej norden for Drejergårds skov. Som han nu der gar og plover tidlig på foråret, og nogle køer går lose ved siden af ham pa marken, da kommer der en hjort spaserende hen imellem koerne, og de stod og holdt af hinanden og var venlige mod den. Men legen blev til alvor, hjorten og en ko kom til at...
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
En karl havde lokket en pige her i præstegården i Svejstrup, og hun døde og blev begravet uforløst. Så var der aldrig rolighed i præstegården, for hun kom og vilde have linned til hendes barn. Pastor Petersen måtte også til at have den sag i rigtighed. lærer meldgårds fader, bjedstrup.
Her i Bjedstrup var alle folkene en søndag gået til kirke. Da kommer der 12 rovere, som havde deres kule nede i Langdal lige vesten for byen. Konen var så gesnedig, at hun får dem til bordet og opvarter dem rigtig godt, og i det mellemrum får hun en knægt op til kirken. Så kom folkene, og da roverne nu sad ved et langt bord, render de bordet ind på dem...
Paster Møller i Sejling flyttede til Marvede. Da han kom der, skulde laden bygges om. Da de nu kastede i grunden, kom de til en hovedskal og så en henrad, som var sat ned på lodret mål. Efter sagn var her en gammel præst, som var slem til at gå ud om aftenen, og konen fik da karlen til at stille sig an som bussemand.....»Er du et menneske, så svar, er du...
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 5859,
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Når det stormer, lyder der en Røst i Åen ved Hersum. Mads Sørensen Stær, Glenstrup.
Finderup kirke skulde have stået på en banke ved Kulby, som hedder Tingbjærg, men alt blev revet ned af troldene, som ikke kunde være der, når kirkeklokkerne kom til at lyde så nær ved dem. jørgen pedersen.
da.etk.DS_03_0_00914
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
En mand her fra byenPeder Vejrhøj, skulde kjøre med nogle mænd fra Brorstrup til Ålborg og var tidlig oppe om morgenen. Så gik han jo ud og hørte efter, om de kom, for det var frostvejr. Endelig kom de, men han syntes, de kjørte fejl og blev ved at kjøre ned over Vesterby mark, og det var galt, for der var jo bækken, som løber her igjennem byen nord og...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
På Sjælland findes tit på udhusene en lille udbygning med en lem i. Denne kaldes en lyde. Formodentlig har lyden været tæt ved porten på vedkommende gård. Anna Larsen, Menstrup.
da.etk.JAT_03_0_00048
