En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet...
Ridder Kalv boede på en stor Herregård her i Ty, og han var i en ung Alder bleven Enkemand. På samme Tid boede en ung Frue på en anden Herregård, hun hed Anna og var ligeledes Enke. Hun elskede Ridder Kalv og gjorde sig Umage for at vinde ham, men alle hendes Bestræbelser var frugtesløse, da han havde lovet sin afdøde Hustru aldrig at ville gifte sig...
da.etk.DSnr_04_0_00201
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...