En karl fortæller, at maren var så slem til at ride ham, og når det var sket, var hans hår så sammenfiltret, at det ikke kunde redes ud i et par uger. Amager. F. L. Gr. F. Varulve og marer.
I Fredensborg fattighus var der for nogle år siden en gammel stum kone, der gik omkring og solgte frugt. Hun havde en gang boet i et matros-herberge i Helsingør, og da var hun ej stum. Om værten der i huset var det et almindeligt sagn i byen, at han var en varulv. Så en aften, som konen står i gården og poster vand, kommer der en stor hund til hende og...
Der var en gård i Slagelse-eguen, hvor der var gilde til langt ud på natteu. Mens manden fulgte de sidste gjæster lidt på vej, var konen inde i spisekammeret, og her kommer en stor hund hende i møde. Hun bandte den, men den blev værre heraf og bed endog i hendes klokke. Så sagde hun: «Vig bort i Jesu navn!» og da løb den. Om aftenen talte hun intet...
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Skrædder Daniel Jensens son Peter fortalte, at der var en gårdmand i jeg husker ikke, om det var Syvendekjob eller Jyderup som fortalte til ham og en anden mand, da de fulgtes ad hjem fra Holbæk, at en gang, som han gik og rev hø, var der en snog, som stak ham i den ene tå gjennem et hul i træskoen. 1 syv år havde han al tid pine i den tå; han måtte...
I Randlev var der et par folk, hvis lille datter var sygelig og havde langsomt med at tale. Hun fik den vane at gå ud til en kampesten, der lå lidt fra huset. Det blev man opmærksom på og fulgte så noget bag efter. Hun sad på stenen, og i hendes skjød lå en stor snog, en stålorm eller hugorm, hvilken hun madede, mens hun strog den hen ad ryggen og sagde...
Der lå en lindorm i et kirketårn, og hver gang der kom nogen forbi, styrtede den sig over dem og dræbte dem. Opfødt en tyr o. s. v. Fr. Gr.
Der er et billede indridset på Lyngby kirkemur, der skal forestille en tyr. Lindormen o. s. v. Sjælland. Fr. Gr.
Tyrens kamp med lindormen ved Smorum kirke i våbenhuset. Opfødt i tre år ved sød mælk, men bukkede under. En anden opfødt i fem år vandt sejr. v. Boye.
Der har også været en lindorm ved Tjornelunde kirke. På det sted, hvor tyren og lindormen sloges, ligger en stor sten, som der er et dybt slag i, og det er kommet af, at lindormen i kampen kom til at slå til ham med rumpen. Tyren fik magten, men døde nok med det samme. c. Grove.
Lindormen om Sæby kirke stank ilde, og han var skudfri. På anden måde turde man ikke binde sig ved ham, men så sogte man en klog mand, og han råd te, at de skulde stobe en kugle af altersolv og skyde lindormen med. Det prøvede de så og blev af med ham. C. Grove.
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s....
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
For lod en havfrue, som boer i Kattegat, sine tolv rode køer og sin røde tyr græsse på bøndernes marker. Men så en gang sagde bønderne til havfruen, at hun herefter skulde betale for køerne. Men hun havde ingen ting at betale med. Jo, sagde de, hun havde jo sit bælte, som skinnede af sølv og guld. Det gav hun dem også, men så var det ikke andet end et...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Der bor en drage i Lyshbj, som ruger over en skat. Hojen rejser sig tit på vættelys, og der brænder blålys over den. Dragen går tit ned til fjorden ved Kolindsund for at drikke, og da kan man hæve skatten. Tøstrup. F. L. Gr.
Natte jægeren jager gjennem alle de gårde, hvor portene er lige for hinanden. I en gård i Ubberup fandtes en gang en hestesko af solv, som folkene hængte op på et bjælkehoved, men dagen efter var den borte, og i steden for lå der gode drikkepenge. F. L. Grundtvig.
