I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
En pige, som havde været henne i landet at besoge sin familje, kom, da hun blev syg, på tilbagevejen ind i en gård i Norre-Aby sogn, hvor hun fortalte følgende, som efter hendes foregivende virkelig skulde være passeret: Hos hendes familie drev de deres får ind om aftenen, og der iblaudt lagde de mærke til et lam, som var hvidere end de andre, og det løb...
Fra den gamle kirkegård i Assens løber der om natten et kirkelam; flere skal have set det, ja, en pige skal endog have mistet forstanden, da hun modte det. Kr. Eriksen.
I Drigstrup på Hindsholm fortælles også om kirkelammet. Smedens pige drev en aften fårene hjem. Da de nåede porten, var der et lille lam, som skilte sig fra flokken og løb op mod kirken. Pigen løb efter det, men da hun så, at det løb ind ad kirkelågen, skjonnede hun, at det var kirkelammet, og gik tilbage. Her berettes intet om, at pigen døde, så det må...
Hver kirke har sit varedyr. Mange steder bliver der i tårnet eller ind oven på hvælvingerne hvert år lagt frisk hø eller halm til leje, og det er tydeligt at se, at noget har ligget der. Når nogen i byen har set kirkens dyr, er der al tid én, der dør. Mange har set et lam med en sjælden lang og hvid uld, som de først har opdaget var et kirkelam, når det...
Fra Slagelse kloster til Sorø går der en longang. Det blev så en gang bestemt, at en mand skulde gå derned for at se, hvor langt den nåede, og hvad der mulig kunde være der nede. Der var også én, som dristede sig til det. Da han havde gået et laugt stykke med et tændt lys i hånden, kom ban til en jærnport, som han med stor vanskelighed fik lukket op, men...
De siger, at Holger Danske sidder i Almind hale (hulvejen ved Almind). Anst herred. H. V. R.
En præstekone i Butterup lå en gang syg. Da natten forekom hende så lang, ønskede hun ved sig selv: «Gid du vidste, om det snart var dag!» Da blev rullegardinet løftet halvt i vejret, og så snart hun havde set dagskjæret, gik det langsomt ned igjen. S. G.
Når Tylands fiskere i strængt vejr vender hjem fra havet, skal først rorgjæugeren og derefter de ovrige bådsfolk udråbe: «Tøger, Tøger!* i det farlige ojeblik, da fartojet vendes, for at søen kan løfte det over den inderste revle. H. V. R.
Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
En gammel kone i Buxtehude ønskede at leve så længe, som Buxtehude stod. I sin vrede hørte Gud hendes bon, men nu indskrumpedes hun således, at hun indesluttet i en kurv hænger i Buxtehude kirke. Hver nytårsmorgen åbnes kurven,for at man kan give hende et lille hvedebrød og en flaske vand, rationen for det følgende år, og da udbryder huu: Hu, Buxtehude,...
Min kones oldefader var præsti Synderup og hed E. G. Vieth. Den første juleaften han var der, sad han lågt over midnat og studerede på sin præken. Da bankede hans folk på og bad ham komme op til kirken, der var lys og salmesang. «Lad dem kun synge, born,» sagde han. En gammel jomfru hos ham tog mod til sig og gik ind i kirken o. s. v. N. J.
Sønderjyden siger spottende til Norrejyden : Véd du, hvordan Jyllænderne blev skabt? Vi havde i vort land en mægtig stor ko, som rendte fra os langt op imod nord. Der tabte den en dag noget på en hede, og da det havde ligget nogle dage der, og solen havde skinnet der på, begyndte det at røre sig deri, og det var så mænd Jyllænderen, der nu var bleven...
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
På en gård i nærheden af Engestofte blev alle hestene sådan plagede om natten, så de om morgenen var halvt døde, eller havde ojnene halvt kradsede ud og kunde ikke bruges. Men da man efter en klog kones råd gravede en levende hest ned midt i stalden, så holdt det op. Fr. L. Gr.
En flintesten med hul i frier for mareridt i stalden. C. Gr.
da.etk.DS_02_F_00092
Hestene bliver tit redne af marer, og om morgenen er de ganske svedige og har da to marehanke i deres manker. Her, hvor hænderne har siddet, er der noget strå indflettet. Fr. L. Grundtvig.
En gammel jomfru fortalte som et mærkeligt tilfælde. Hun sad på en stol med hovedet op mod væggen; hun lukkede ojnene halvt, men sov ikke. Så kom der en skygge ind ad doren og gik langs væggen hen til hende og lagde sig over hendes bryst, hvor den trykkede, så hun ikke kunde skrige. Hun tik kun luft ved at slå fra sig med armene. Vejle. P. Jacobsen.
En pige på Engestofte havde tit mareridt, og maren holdt hende for munden, så hun ikke kunde tale. Han gik først op ad siden af hendes seng, og hun kunde godt mærke, når han kom, og når han sprang op på dynen. Det nyttede ikke, at hun hvor aften vendte sine træsko, og forst, da hun fandt på at slå kors for sig, for hun lagde sig, blev hun fri. F. L....
